En fusion – eller vidtgående samarbejde som det formuleres – mellem Jyllands-Posten og Politikens Hus vil isoleret set ikke løse nogen af de problemer, som de to bladhuse slås med i form af faldende oplag og annonceindtægter.
Der er ikke flere indtægter at hente ud af en fusion, og rationaliserings-gevinsten begrænser sig ifølge branchefolk til 50 mio. kr., hvis fusionen går glat. Det vil være uden mening overhovedet at overveje et nærmere redaktionelt samarbejde mellem de tre aviser, og i de få kommentarer fra de to bladhuse understreges det da også, at de fortsat skal fungere helt selvstændigt.
Hvad angår trykning har Politiken fornylig indgået et samarbejde med Berlingske-koncernen, og det indskrænker rationaliseringerne til administration og distribution – her først og fremmest Jyllands-Postens Københavns-oplag.
Vurderingerne går derfor på, at fusionen mellem de to mangler skridt to og tre – og måske ligefrem nogle flere deltagere – for at give mening. Der skal en masse efterfølgende handlinger til, før den bliver attraktiv.
På det overordnede strategiske plan deler en fusion/vidtgående samarbejde dagblads-markedet op i to betydelige aktører, og derfor skal alle andre på markedet – inclusive Berlingske – til hurtigt at retænke deres strategier.
Spørgsmålet er, hvad de skal forholde sig til. Eller: hvad mere kommer der fra Politiken/Jyllands-Posten? Her er der åbent for spekulationer. Som f.eks.:
To uden penge får ikke flere penge af at gå sammen, og hvis en fusion retter sig mod TV2, så skal der nok en eller flere med.
Jyllands-Posten har et samarbejde med Berlingskes netaktiviteter. Man må formode, at det ophører, og der kan ligge nogle planer for samarbejde om det elektroniske univers (radio/internet).
Men det kan også være et spørgsmål om distributions-samarbejde målrettet at gå ind på tryksags-markedet i konkurrence med Richard Bunck (Søndagsavisen/Forbrugerkontakt). Her kan Politikens lokalaviser også spille en rolle. fin