De store webbureauer har efterhånden erfaret, at de ikke kan det hele. År 2000 begyndte ellers i en vækstberuselse, hvor bureauerne ville være konsulenthuse, systemudviklere og reklamebureauer på en og samme tid. Kursfald, dårlige regnskaber med milliard-underskud har sendt virksomhederne til tælling og tvunget dem til at ændre fokus. For hvordan skal man kunne tro på managementkonsulenter fra et webbureau, der laver milliard-underskud og fyrer hundredvis af medarbejde? Hvordan skal de kunne hjælpe en med at drive en virksomhed på nettet, når de ikke kan levere sorte tal på bundlinien?
e-Markedsføring har spurgt cheferne fra to store danske virksomheder om deres erfaring med webbureauer. Hvad er de gode til, og hvad skal de fokusere på?
– Der er rigeligt med strategiske konsulentbureauer. I stedet er der brug for mere profilerede webbureauer, der signalerer, hvor de har kompetencerne fra. Der er brug for den tekniske ekspertise, men der ikke så mange webbureauer, der signalerer, at de har spidskompetence, siger Lars Fruergaard, e-business director hos TDC Tele Danmark.
Her samlede man i efteråret den elektroniske salgsbutik i afdelingen Teledanmark.dk, en supplerende salgskanal, der skal servicere alt lige fra private til store kunder.
Tidligere lå udviklingen af webprojekter i forskellige afdelinger og bl.a. har TDC Tele Danmark haft et tæt samarbejde med Framfab. Da man valgte at lægge det hele sammen, inviterede man fire bureauer til en konkurrence. Efter en præsentation fra Netbureauet, Ahead, Grey Interactive og Icon Medialab faldt valget på Icon.
– Webbureauerne vil det hele. Både det strategiske, det kreative, det tekniske, implementeringen, og det at være webmaster. Selv om deres udgangspunkt er det kreative, er der ingen tvivl om, at de godt vil lave det strategiske oplæg. Set fra vores stol kunne det være godt, hvis de ikke var så strategisk fokuserede. Jeg har brug for håndværkere. Når de kalde sig webbureauer, skal de også signalere, at de er stærke på webbet, siger Lars Fruergaard.
Som eksempel nævner han, at man er ved at lave en briefing på en kampagne, hvor de får et reklamebureau til at lave det kreative, mens Icon udvikler og implementer den tekniske del.
– På den måde får vi tid til at arbejde sammen i et fælles rum og får udnyttet de respektive ekspertise. Dermed undgår vi at have den store koordinering og have problemer med ansvarsfordeling, siger Lars Fruergaard.

HENSAT TIL ET REKLAMEBUREAU
En anden stor webbureau-kunde Danske Bank mener ikke, at webbureauerne bør kalde sig full service bureauer.
– Et bureau kan simpelthen ikke have kompetencen fra strategi og IT-programmering til den kreative løsning og arbejdet med brugervenlighed og implementering. De kan ikke dække hele spekteret, siger John Andersen, underdirektør i Danske Bank. Han er chef for e-finance og har bankens kontakt til webbureauer. I det seneste år har Danske Bank brugt Framfab, men banken har nu også taget CellNetworks ind til at løse opgaver. Ifølge John Andersen supplerer man med Cell, fordi der kan være en potentiel fare ved at arbejde med kun et bureau. I sin tid som ansvarlig for Danske Banks netsatsning har han haft kontakt med mange webbureauer.
– Det er meget forskelligt, hvor de vælger at lægge deres kompetencer. Min erfaring er, at der ikke er mange bureauer, der har haft større succes med at arbejde IT-siden af løsningerne. Webbureauerne er ikke vant til hosting. Ihvertfald ikke i forhold til en bank. Men vi kan sagtens bruge dem som frontend, siger John Andersen, der ikke deler Lars Fruergaards holdning om, at webbureauerne ikke er gode til at lave strategi.
– Man kan sagtens bruge forskellige virksomheder til strategi, men du er nødt til selv at have gjort dig overvejelser. De kan ikke lave strategien for dig. De kan være fødselshjælpere, siger John Andersen, der understreger, at Danske Bank bl.a. har brugt Framfab til input i forbindelse med udarbejdelsen af netstrategien.
– Webbureauernes største problem er at blive færdige til tiden. At styre store projekter. I sådan en situation kan man føle sig hensat til et reklamebureau. For det kan godt være webbureauerne har erfaringen, men praksis viser, at de ikke altid kommer i mål
– Hvis du skal geare en stor organisation er deadlines altafgørende. Hvis produktion ikke lever op til deres deadlines skal du skubbe alle klodser. Det er brødløst, for det skaber frustration og ingen penge, slutter John Andersen.

Webbureauernes største problem er at blive færdige til tiden. At styre store projekter. I sådan en situation kan man føle sig hensat til et reklamebureau.