Det har hidtil været Jubii, der har stået bag Woman på nettet, men i takt med, at Benjamin Media har udviklet sig som mediehus, er det blevet mere og mere oplagt at hente brandet Woman hjem under eget tag, hedder det i en pressemeddelelse fra Benjamin Media.
– Vi tror på, at vi på Benjamin er de bedste til at servicere og pleje det forhold til brugerne, som vi selv har opbygget over rigtig mange år – både i forhold til redaktionelt indhold og i forhold til de tilbud, der knytter sig til sitet. Ved selv at stå ved roret kan vi bevæge os væk fra kun at samarbejde med nogle få storannoncører, til i højere grad at skræddersy annoncørsamarbejdet til mediet og de brugere, det henvender sig til, siger forlagsdirektør Per Juul.
Ambitionen er, at der i løbet af sitets første leveår kommer 100.000 unikke brugere om måneden..
– Den målsætning er realistisk med det eksisterende afsæt og annoncørerne er kørt i stilling til en forrygende start, siger Per Juul, der satser på at indfange målgruppen fra 18-35 år.
Forskellen på sitet og magasinet er, at woman.dk tilfører magasinet en masse nye muligheder, der inddrager brugerne i endnu højere grad end tidligere. Per Juul uddyber:
-Woman.dk vil i høj grad inddrage brugerne som medskaberne af sitet. I dag vil mediebrugerne ikke bare læne sig tilbage og underholdes – de vil bidrage til debatter, skabe relationer og gå i dialog med andre, de deler interesser med. Magasinet Woman har over mange år skabt et nært forhold til læserne, og vi ved, at de er engagerede og har meget at byde. Derfor byder woman.dk på et omfattende profil-univers, hvor man kan mødes, debattere komme i kontakt med redaktionen.
sit