BenQ Mobile, et af tre forretningsområder i koncernen BenQ Corporation, bliver hovedsponsor for den kongelige spanske klub, som også er verdens mest kendte fodboldklub, og den som har flest fans på verdensplan. Fremover vil flere millioner fans forbinde BenQ Mobile med Real Madrids værdier, fordi BenQ-Siemens-logoet vil pryde stjernespillernes legendariske hvide trøjer og reklamebannerne i Bernabeu Stadium i Madrid. Desuden skal en fælles markedsføringskampagne promovere BenQ-Siemens i hele verden. Til gengæld får Real Madrid gavn af BenQ Mobiles tilstedeværelse i over 70 lande, især den massive dækning af Asien vil styrke Real Madrids fanskare.
BenQ Mobile er førende på markedet for trådløst kommunikationsudstyr. Virksomheden, der har hovedsæde i München og er Siemens AG-varemærkelicenshaver, varetager tre forretningsområder i koncernen BenQ Corporation og har en omsætning på over 5,6 milliarder euro i 2004* og over 7.000 medarbejdere på verdensplan.