Hvor meget er en rød tråd værd? Dette lidt mystiske spørgsmål er i bund og grund, hvad Bergsøe 4 søger at besvare i regnskabet for det regnskabs-år, der sluttede i oktober sidste år.

Lad det være sagt med det samme: Spørgsmålet bliver rent faktisk ikke besvaret – i hvert fald ikke i form af et kroner og øre beløb. Men at den røde tråd har værdi, at den er blevet mere værd i de 12 år, som bureauet har arbejdet med konceptet og at værdien vil blive øget i de kommende år – det er adm. dir. Mogens Holten Larsen ikke i tvivl om oven på, at man har aflagt et regnskab efter helt nye principper.

Det udtryksfulde regnskab er titlen, og den titel er selvfølgelig hentet fra bog-projektet om Den Udtryksfulde Virksomhed, hvor Mogens Holten Larsen var primus motor. Men samtidig er regnskabet Bergsøe 4’s indspark i udviklingen af videnregnskaber.

Bureauets engagement i Den Udtryksfulde Virksomhed hænger fint sammen med bureauets vision om at arbejde med integreret kommunikation og at se meget hollistisk på de kommunikations-opgaver, som bureauet løser for sine kunder. At lave et udtryksfuldt regnskab er således grundlæggende et spørgsmål om at tage sin egen medicin, og bureauet har da også været igennem en omfattende intern proces med henblik på at definere, hvordan man i et regnskab kan søge at give et mere omfattende billede af bureauets værdi og udvikling.

Men nu foreligger det, og meningen er, at Bergsøe 4 i fremtidige regnskaber skal aflægge rapport på en række vidensmæssige faktorer, således at man kan følge bureauets evne til at forbedre sig.

– Vidensregnskabet er selvfølgelig et ledelses-værktøj. Jeg kan ikke love, at alle faktorer udvikler sig i den rigtige retning år for år. Udviklingen i et videnregnskab påvirkes selvfølgelig også af eksterne samfundsforhold. Men det er de faktorer, vi skal arbejde med, siger Mogens Holten Larsen og tilføjer: – Regnskabet er vores indskud i debatten, og jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der kan komme andre indskud, som vil føre til visse forandringer i måden at aflægge regnskabet på. Men vi vil fremover måle på vores nøgleværdier, så man kan følge udviklingen.

Også de sure sokker

Han fortæller videre, at man internt selvfølgelig har haft en debat om, hvor meget, man skulle lægge frem i regnskabet.

– Men jeg mener, at vi skal hænge det hele ud – også de sure sokker. Ellers er det ikke troværdigt, siger Mogens Holten Larsen.

Når regnskabet har fået titel efter Den Udtryksfulde Virksomhed, skyldes det, at bureauet har anvendt de principper til at måle sig på. Det betyder, at virksomhedens ståsted defineres ud fra fire nøglefaktorer: Visionen, missionen, identiteten og omdømmet.

Visionen og missionen er mere permanente størrelser – om end en virksomhed reelt godt kan have problemer med at leve op til missionen – mens identitet og omdømme er de faktorer, som man først og fremmest kan arbejde med.

Bergsøe 4 søger at aflægge regnskab for hvert af de 4 områder, men skal Mogens Holten Larsen pege på nogle nøgletal, som han ser som de vigtigste at holde øje med, så får man det lidt vanskelige svar, at det er kombinationen af de fire faktorer, der samlet definerer ståstedet, og at det vigtigste faktisk er at vurdere, hvordan udviklingen af dem spiller sammen.

Men går man ind i regnskabet for de enkelte faktorer, så kan man bl.a. læse, at 60 pct. af Bergsøe 4’s kunder køber bureauets produkter omkring integreret kommunikation, hvilket betyder, at man lever ganske godt op til missionen om integreret kommunikation og det at arbejde ud fra nogle helheds-betragtninger.

– Alle kunder møder jo ikke blot ved døren og går straks i gang med den store model. Hvis der derfor skal være en vis dynamik i kundemassen, hvor der til stadighed er nye, som er kommet til, så er det ikke realistisk at komme højere end 70 pct. på dette område, siger Mogens Holten Larsen.

Inden for identiteten kan man læse, hvordan bureauet klarer sig på sine fire nøgleværdier, når medarbejderne skal give karakter. De fire nøgleværdier er Helhed (evnen til at se sammenhængen mellem bureauets ydelser og den værdi, de har for kunden), Kant (en pligt til at udfordre vanetænkningen), Åbenhed (gensidig tillid og respekt med henblik på at have en åben dialog samt at skabe begejstring i dagligdagen) samt Frihed under ansvar (den enkelte skal have frihed til at handle, når og hvor opgaverne kræver det).

Problemer med åbenheden

Her er alt ikke rosenrødt. Værdien Åbenhed scorer relativt lavt og trænger til at blive forbedret.

– Bureauet er samtidig præget af værdier som seriøsitet og eftertænksomhed, og disse lægger en dæmper på begejstringen. Samtidig er der en så relativt stor gensidig faglig respekt, at det hæmmer den ris og ros, som skaber åbenhed og bidrager til at fremme den tværfaglige helhed, vi søger, siger Mogens Holten Larsen.

På den baggrund er der sat et internt præsentations- og evaluerings-projekt i gang.

Desuden er der på bureauet en “lønmodtager-kultur”, som er “meget trygheds-søgende”, og som virker hæmmende på værdien Frihed under ansvar. Her er scoren dog langt fra så lav som på Åbenhed, og der er ikke sat konkrete initiativer i gang. Arbejdet med Åbenheden kan også forbedre dette område.

Endelig er der omdømmet, hvor man bl.a. anvender Børsens Nyhedsmagasins Image-analyse – den er en af de få tilgængelige eksterne kilder – samt en række egne målinger. I regnskabet kan man læse, at det i betydeligt omfang er lykkedes at eje konceptet om Den røde tråd i forhold til kunder, medarbejdere og leverandører, mens de eksisterende kunder ikke helt har fanget det nye produkt om “Navneværdi” endnu. Hvad angår potentielle kunder, så ligger der en opgave i at udbrede kendskabet til både Den røde tråd og Navneværdi.

– Vi har arbejdet med Den røde tråd i 12 år. Det er noget, vi begyndte på længe før, integreret kommunikation blev et mere alment efterspurgt begreb. Der er således en efterspørgsel på Den røde tråd, og vi kan se på analysen, at det i høj grad er lykkedes os at komme til at eje begrebet og få det forbundet med noget positivt. Der er derfor et betydeligt potentiale – det er bl.a. derfor, at jeg er overbevist om, at værdien vil blive øget i de kommende år – og for os handler det om at få fortalt den historie meget bredere. Hvad angår Navneværdi, så retter indsatsen sig først og fremmest mod eksisterende kunder, siger Mogens Holten Larsen.

Boks:

Fremgang på 25 pct.

Finansielt kom Bergsøe 4 ganske godt ud af seneste regnskabsår. Bruttoavancen steg fra 32 til 40 mio. kr. og resultatet af primær drift steg fra 2,9 til 4,1 mio. kr. Det får dog ikke ordene tilfredsstillende med på vejen i det traditionelle regnskab.

“Vores finansielle resultater er ikke tilfredsstillende målt på centrale nøgletal som dækningsbidrag pr. medarbejder og dækningsgrad”, lyder det. Samtidig tilføjes det dog, at året har været præget af en tiltagende international afmatning, og at fremgangen på 25 pct. på den baggrund må være tilfredsstillende.

Bergsøe 4 måtte da også i begyndelsen af i år ligesom mange andre bureauer skille sig af med nogle medarbejdere.

En af vejene til en bedre indtjening står at læse i en bemærkning til det finansielle regnskab. De såkaldte nedskrivninger på job – d.v.s. timer som ikke faktureres til kunderne – er for høje.

Men hvorfor er det et problem i en vidensbaseret virksomhed, at medarbejderne søger støtte og sparring hos hinanden og på den måde rent faktisk forærer kunderne arbejde for 3 mio. kr.?

– Baggrunden for posten er, at vi arbejder med nogle discipliner, som der ikke er mange erfaringer i. Derfor har vi ofte dobbeltbemanding på for på den måde at uddanne medarbejdere i processerne. Det er selvfølgelig en positiv aktivitet. Men samtidig mener vi, at vi er så langt og så godt bemandet at vores arbejde med disse processer bør kunne give et højere afkast, siger Mogens Holten Larsen.