Uroen omkring Bergsøe 4 i forbindelse med adm. dir. Niels Folmanns beslutning om at foretrække BBDO frem for Bergsøe 4 fornægter sig ikke i bureauets regnskab for 2005, der netop er indleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I beretningen noteres det, at de omfattende ledelsesmæssige ændringer i 2. halvår har påvirket årets aktivitet, hvilket har medført et ”ikke tilfredsstillende resultat”.
Desuden omtales den igangværende fogedsag og voldgift, og der sættes tal på den økonomiske risiko i voldgiften: 750.000 kr.
Det utilfredsstillende resultat er et 0-resultat.
Resultat før skat blev et plus på 171.000 mod et plus på 40.000 kr. året før (3 mdr. Regnskabsåret er omlagt). Bruttoavancen blev på 19,978 mio. kr. mod 19,334 mio. for hele året 2004. Medarbejdertallet er steget fra 24 til 26.
Bestyrelsesformand Frederik Lacoppidan er optimist for indeværende år.
– Vi har fået knyttet to nye meget stærke ledere, stemningen er god, og vi har al mulig grund til at tro på en positiv udvikling i 2006, siger Frederik Lacoppidan. fin