Berlingske-koncernen belaster Mecoms regnskab med et underskud på 235 mio. kr. Det skyldes blandt andet flere store engangsomkostninger som den nu hedengangne gratisavis Dato og nedlæggelse af 350 stillinger i Det Berlingske Officin. Derudover komme afskrivninger for 100 mio. kr. Medieanalytiker Henrik Schultz vurderer, at regnskabet umiddelbart ”ser frygteligt ud”, men det går fremad – og regnskabet er derfor bare en mellemstation mod bedre tider. For Det Berlingske Officin har det lange udsigter at opfylde Mecoms afkastmål på 15 pct. – den hysteriske konkurrence på mediemarkedet skaber et pres, men ifølge Schultz er også officinet ved at finde den rigtige kurs. Der er dog en større oprydning på vej i Berlingske-koncernen, men koncernchef afviser bladlukninger.
JP Erhverv s15, Berlingske Business s10 og 11