Berlingske-ejede Midtjyske Medier skal fyre 55 medarbejdere på selskabets seks dagblade og 20 lokalaviser. Heraf er de 45 journalister, og det betyder, at mindst hver femte journalist forsvinder fra Midtjyske Mediers aviser. Spareplanen skal nu forhandles på plads med tillidsfolkene. Koncerndirektør Lisbeth Knudsen understreger, at omstruktureringen var eneste mulighed, og den betyder, at Midtjyske Medier får større adgang til det fællesstof, som i forvejen deles mellem B.T., Berlingske Tidende og Urban. Koncernchef Lisbeth Knudsen fastslår, at nedskæringerne ikke er en ”hovsaløsning”, men en langsigtet løsning.
Børsen MedieMarked s28, Berlingske Business s13