På Berlingske Tidende har man valgt at droppe en samlet marketingfunktion, for fremover at få opgaverne løst decentralt i regi af bladsalg, annoncesalg og redaktion. Modellen minder meget om den B.T. indførte for knap to måneder siden. Dengang splittede B.T. også sin samlede marketing-afdeling op i tre enheder under tre nye kommercielle afdelinger BT Annoncer, BT Strategisk Salg & Alliancer og B.T. Bladsalg.
I den nye struktur på Berlingske Tidende har man sløjfet en fælles marketingdirektør, og vil fremover dele ansvaret ud på tre personer. Den annoncørvendte markedsføring vil fremover blive ledet af Søren Hyldgaard, den læservendte af Michael Ehrenreich, der skal stå for avisens læserarrangementer og endelig vil markedsføring i forhold til bladsalg blive varetaget af Hans Peter Nissen, der udover at være adm. dir for Berlingske Bladslag og Service, et eksternt servicecenter der varetager alle bladssalgsfunktioner for Berlingske-produkter, også i en periode vil have titel af bladsalgsdirektør.
jür