Hvis konflikterne på Berlingske Tidende fortsætter, risikerer det at ramme hele dagbladsbranchen, skriver Børsen. Det forudser Eva Tufte, direktør for Dansk Annoncørforening og begrunder det med dagbladenes manglende mulighed for at dokumentere annonceeffekt.
Hun mener, at Berlingske-krisen – hvis den varer for længe – vil bidrage til øget usikkerhed omkring avisernes dokumentation overfor annoncørerne.
Peter Ottesen, adm. direktør for Mediabroker er enig i at flere strejker vil skabe reaktioner men siger også, at de fleste annoncører endnu tager det roligt.