Berlingske Media har indgået aftale med Sjællandske Medier om salg af tre ugeaviser på Sjælland med et samlet ugentligt oplag på 162.000 eksemplarer.
Det skriver business.dk
Det drejer sig om Lokalavisen Taastrup, Vestegnen og Det ny Odsherred. Sjællandske Medier overtager titlerne pr 1. juni 2013.
Samtidig har Berlingske Media købt Sjællandske Mediers 25 procents ejerandel af Sjællandske Avistryk i Slagelse, således at Berlingske Media nu ejer trykkeriet 100 procent.
Torben Dalby Larsen fra Sjællandske Medier A/S siger:
– Der er tale om stærke og veldrevne ugeaviser, som passer fint ind i vores nuværende aktiviteter. Der er tale om sund fornuft, som peger fremad.
Sjællandske Medier viderefører de to store ugeaviser på Københavns Vestegn, mens ugeavisen Det ny Odsherred fusioneres med Sjællandske Mediers allerede eksisterende udgivelser i Odsherred.
Business.dk