Fra den 1. august bliver Berlingske’s ledelse suppleret med to ny medlemmer af direktionen. Den ene er Metropol Online’s adm. direktør Lasse Bolander og den anden er Anders Kronborg, der bliver ny koncernfinansdirektør. Han kommer fra et direktionsjob i Danmarks Radio.
Desuden får Berlingske en ny direktør fra Orkla i skikkelse af Tom Jørgensen, der i dag er direktør i Orkla Media. Han bliver ny direktør med ansvar for tryk, logistik og intern produktion.
Niels Leth Espensen udtræder samtidig af direktionen. Han skal koncentrere sig om budget- og regnskabsopfølgning.