Berlingske Tidende har tabt 10,8 pct. af sit oplag i andet halvår 2008, viser nye tal fra Dansk Oplagskontrol. Og søsteravisen B.T. er også hårdt ramt med et fald på syv pct. Men også de øvrige danske dagblade har ondt i oplaget: Politiken går tilbage med 2,2 pct., mens Ekstra Bladet og Jyllands-Posten begge falder med 7,1 pct. Der er dog også positive historier. Tre af de landsdækkende aviser har haft stigende oplagstal. Størst fremgang har Information med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens Børsen og Erhvervsbladet går frem med hhv. 0,9 og 0,3 pct. Samlet har de danske dagblade et fald i oplaget på 5,4 pct. fra et oplag i andet halvår 2007 på 700.616 til 663.048 i andet halvår 2008.
Berlingske Medier&Marked s16