Nationalbankens nye kvartalsprognose for dansk økonomi forudser, at det moderate opsving i dansk økonomi vil fortsætte de næste par år. I en kommentar til prognosen understreger nationalbankdirektør Nils Bernstein dog samtidig, at statsgældskrisen i Europa fortsat skaber stor usikkerhed om udviklingen.
– Vi har hidtil ført en meget ekspansiv finanspolitik, men den skal nu erstattes af stigninger i privatforbruget, erhvervsinvesteringerne og eksporten, hvis det økonomiske opsving skal blive selvbærende. I vor nye prognose regner vi med, at denne omstilling kan lykkes, bl.a. på baggrund af den gode økonomiske udvikling i Tyskland og Sverige, der understøtter den danske eksport, forklarer Nils Bernstein.
Epn.dk