”Vi har gråt hår, men erfaringerne gør os stærke og modige. Vi har lært af egne og andres dumheder. Vi er uafhængige, troværdige og ubestikkelige, og vi tør gå op mod strømmen.” Ordene er Bertel Haarders, og de faldt på det seneste GoldBizz-møde, hvor branchefolk, der nærmest er blevet voksne, følte sig bekræftet af Venstre-vikingen.

Anledningen til Bertel Haarders tilstedeværelse i seniorklubbens trygge rammer var eks-ministerens seneste bog ”Op mod Strømmen” med den sigende undertitel ”med højskolen i ryggen.” Det er reelt 60+ generationen, Bertel Haarder beskriver.

– Mødet med Bertel Haarder løftede os alle. Den lille, sigende historie om, hvordan et stammende højskolebarn udviklede sig til en minister-karriere på foreløbig 20 år og 30 år i Folketinget i 30 år, er inspiration for alle, fortæller Marianne Pittelkow, kvindelig GoldBizze.

– Haarder er en politiker med klare holdninger, og de fyldte rummet og gav os viden og eftertanke om emner som højskolen, begrebet moralkapitals betydning for velfærdssamfundet, en nordisk renæssance, udstykningen i Tanzania og betydningen af en effektiv lederkultur i det offentlige – og ikke mindst mediernes stærke magt.

Højskoler er dannelse i den bedste betydning, mente Haarder. In casu: Dannelse er en mangelvare.

– Dannelse formidler kultur fra parnasset til folket. Bagagen her er ikke læreplaner og uddannelseskrav, men at se sine egne potentialer og indgå i forpligtende fællesskaber, der kommer indefra og nedenfra. Det er lysten, der driver værket. Det er de stærke selvbærende kræfter, fortolker Marianne Pittelkow.

Moralkapital

Og så har højskolerne op gennem historien bidraget til at udvikle moralkapital. Men hvad er moralkapital?

– Her er vi inde ved kernen i Haarders holdning til samfund og politik. Det er moralsk ansvarlighed over for det fælles. Vi er nødt til at udstyre os med noget så usædvanligt som en højere moral i betydningen samfundssind eller borgersind. Det er helt afgørende, hvis den nordiske velfærdsmodel skal have en chance i fremtiden. Haarder udtrykte det så markant som, at et moralsk underskud på længere sigt er langt mere alvorligt end underskud på finansloven.

Og så berørte Haarder noget så tilsyneladende perifært som det finske skolesystem, og hvorfor det er så velfungerende?

– Finland har altid kæmpet, og især mod Rusland. Der er intet givet for finnerne, man må gøre noget selv. Der var kun en vej, hårdt arbejde, samfundssind og sammenhold. Her er ifølge den finske præsident kernen i deres skolesystem, hvor lærerne er respekterede, og der hersker stor respekt for skolearbejdet i landet. Tingene kommer ikke af sig selv. Det forpligter at være borger i et demokrati.

Det nordiske ”brand”

Norden ligger også tæt på Bartel Haarders hjerte. Og han spurgte retorisk: Hvorfor udnytter vi ikke den popularitet, som norden har i udlandet?

Det ansete britiske tidsskrift The Economist skrev for nylig, at ”de nordiske lande skinner”. Norden er cool. Sammen er vi stærke. Lad os arbejde mere sammen i norden og lære af hinandens gode praksisser. Lad os sætte det populære nordiske ”brand” på lystavlen, slutter Marianne Pittelkow.

I en tid, hvor diverse interessegrupper slider hinanden op i et forsøg på at brande Danmark i netop deres retning, burde Haarders respekt for ”sammenhold” og ”samfundssind” og ”We” i stedet for ”Me” mane til besindighed – og handling.