Væksten i salget af smartphones – avancerede mobiltelefoner – var i 4. kvartal af 2008 den mindste til dato, nemlig 3,7 pct. i forhold til året før. Det er lidt paradoksalt, hvis man tager den enorme fokus på mobilt bredbånd, musik og avancerede mobile tjenester i betragtning. Totalt blev der solgt 139,3 mio. smartphones i 2008, og det er 13,9 pct. flere end i 2007, viser tal fra analysehuset Gartner. Størst markedsandel har finske Nokia med 40,8 pct., fulgt af canadiske Research in Motion (Blackberry) med 19,5 pct. og Apple med 10,7 pct. Siden 2007 har Nokia dog tabt 16,8 pct. i markedsandel.
Berlingske Tele & IT s12