Virksomheder har i sagens natur interesse i at beskytte erhvervshemmelighederne. IPR-lovgivningen (intellectual property rights, red.) er dog ikke altid lette at gennemskue, og derfor inviterer Bird&Bird til et brunch-seminar om emnet.
Blandt emnerne er:
• Betingelser for brug af kunde- og konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold
• Hvad beskytter klausulerne imod, og er der særlige faldgrubber
• Beregning af kompensationen særligt når lønmodtageren bliver selvstændig
• Hvad er egentlig en erhvervshemmelighed?
• Beskyttelse af erhvervshemmeligheder efter markedsføringsloven
• Beskyttelse af øvrige oplysninger, tegninger, opskrifter, IPR m.v.
• Hvordan garderer man sig, og hvilke sanktioner kan man vælge
• Det nye EU-direktiv om beskyttelse af erhvervshemmeligheder
– På den ene side er IPR-reglerne komplicerede og på den anden side er der også risici forbundet ved at forsøge at fastholde ens rettigheder, siger Christian Scherfig, partner i Bird&Bird. ”Endelig er der en række sanktioner, man kan benytte for at sikre, at erhvervshemmelighederne forbliver beskyttede.”
Indlægsholdere vil være advokaterne Peter Lind Nielsen og Søren Narv Pedersen. De har indgående viden og erfaring i at arbejde med kunde- og konkurrenceklausuler, og hvordan erhvervshemmeligheder beskyttes, og de har begge ført såvel forbudssager som retssager om erhvervshemmeligheder.
Seminaret foregår i København den 31. oktober og i Skanderborg den 4. november, begge dage fra kl. 09.00-12.00 med indskrivning og morgenmad fra kl. 08.30. Deltagelse er gratis. Men Bird&Bird forbeholder sig at tage et no-show fee, hvis tilmeldte ikke melder afbud og ikke møder op på en af dagene.
Kontakt Bird&Bird via Denmark@twobirds.com eller 72 24 12 12.