Jeg kan lige så godt skuffe pigerne – og enkelte husarer – med det samme. Der bliver ingen fotos eller beskrivelser af Jens Rohde i bar overkrop i denne artikel. At han har flashet sin overkrop på TV2-fjernsynskanalerne den sidste måned, er ingen garanti for, at det er sådan, han går på arbejde – selvom den nye lillebror i TV2-familien gerne vil fremstå anderledes og nyskabende. Det er med andre ord bare en gimmick for at skabe endnu mere opmærksomhed på Danmarks nyeste radiokanal. Den radiokanal som skal redde den kommercielle radioindustri i Danmark og skabe ravage i DRs defacto monopol.

Medarbejdersamtaler

Ja, rent faktisk er Jens Rohde slet ikke tilstede, da Markedsføring en tirsdag eftermiddag står på anden sal i Støberigade i Sy dhavnen for på egen krop at fornemme stemningen. I det åbne kontorlokale, hvor Jens har etableret sig på første række (eller bagerste alt efter smag) med ryggen til vandet, men med ansigtet til medarbejderne, er der en slukket computer, hvor Jens ville have siddet.
Han er dog med garanti ikke på studiebesøg hos Radio 100 FMs hollandske ejer, for det blå politikerpas, ”Tjenestepas”, ligger og flagrer mellem skærmen og tastaturet. Men ellers er der ikke meget rod på Rohdes plads. Et par billetter til det hypede arrangement med supercoachen Anthony Robbins og en liste med alle medarbejdernes navne og overskriften ”Medarbejdersamtaler” giver dog et vink om, hvad radiochefen laver. Han er over fire dage i 30 minutters-enrum med alle stationens cirka 50 medarbejdere. Som moderne leder ved han, at det handler om at lytte til pionererne, hvis han skal bevare den iværksætterånd og entusiasme, som på bare tre måneder fik radio-stationen op at stå. Eller som han selv siger i telefonen:
– Hvis vi skal sikre os en god ka nalidentitet, så skal programmerne hænge sammen. Det kræver, at medarbejderne hænger sammen, og derfor er det vigtigt at tale med medarbejderne. Det holder dampen oppe, for en pionerånd varer ikke evigt, hvis man ikke hele tiden justerer på værktøjerne.

Hvor er studieværterne?

I politik er man normalt fredet for kritik i de første 100 dage. Så det er måske lidt for tidligt, at Markedsføring forsøger at finde ”snavset” hos TV2 Radio. Det må dog siges at være lidt af en skuffelse, at de fleste af kanalens stærkt eksponerede studieværter er ude af huset denne eftermiddag: Tina Bilsbo har skyndt sig hjem til sine syge børn efter programmet 1. klasse sluttede klokken 11. Casper Christensen er ved at forberede eftermiddagens Kongen af Danmark fra sin egen lejlighed, Camilla Miehe-Renard sover efter morgenvagten, for slet ikke at tale om Lars Hjortshøjs konkurrenceklausul og smukke Andrea Elisabeth Rudolphs barselorlov.
Heldigvis er Thomas Madvig dj i studiet, og Lars Daneskov sidder foran computeren og forb ereder sig til eftermiddagsudgaven af ”Go tur hjem”. Han ligner sig selv. Den lidt slidte blå sweater og cowboybukserne gør sig bedre på radioen end i fjernsynet. Som TV2 Radios første menige ansatte – efter chefrunden – har han været med i nu fem måneder og ser meget tilfreds ud med resultatet. ”Det er gået sindssygt stærkt. Jeg har stadig et billede af Jens Rohde siddende på gulvet med sin laptop i skødet, fordi vi manglede skriveborde”.
Lars, hvad betyder jeres slogan ”en for alle” egentlig?– Det betyder ganske enkelt, at vi tager lytterne alvorligt. Vi er der, hvor folks interesse er. Hvis folk sidder fast i snedriver, så er det det, vi taler om. Vi skal passe på med at være i et lukket univers, siger Lars Daneskov og fortæller, at det vigtigste for en studievært er at bruge ørene og lytte til gæsternes historier. Han var særlig glad for gårsdagens historie med en kvinde fra Moesgård Museum, der fortalte historien om den MR-scannede mumie. Hun var en god historiefortæller, og så var der både kuri øse og seriøse elementer i historien om globetrotteren, der foretrak en mumie frem for konen. I det hele taget er han meget lykkelig for at være med til at starte TV2 Radio. ”Man er et mærkeligt radiomenneske, hvis det ikke var her, man ville være”. Ikke mindst fordi han efterhånden er mere kendt for at lukke programmer, han var sidste vært på både Elevatoren og Jeopardy, end for at starte dem.
Hvad sagde du til Jens Rohde til jeres medarbejdersamtale?– Egentlig har jeg ingen frustrationer, men vi sidder tæt, så jeg glæder mig meget til at flytte og få mere plads, fastslår Lars Daneskov og kigger ud over rækkerne af computerpladser. Hvis åbne kontorer er dårligt for koncentrationsevnen, så må det være svært at fokusere på TV2 Radio. Lykkeligvis for Lars og hans to medarbejdere på ”Go tur hjem” er mange af pladserne i lokalet denne eftermiddag ubesatte. Flytteplanerne ligger dog til Lars’ åbenlyse glæde parate. TV2 Radio skal nemlig flytte fra Støberigade til TV2s nye københavnerdomicil (så hurtigt so m muligt, hvilket sandsynligvis betyder til sommer), der lige nu er under ombygning et andet sted i Sydhavnen. Nærmere bestemt Teglholms Allé cirka 100 meter væk.

Bedste på lyd

Suzanne Moll er en af de andre veteraner på kanalen – fra 1. november. Og som nyhedschef er hun – ikke overraskende – en af cheferne. Som mange af de andre radiohajer på TV2 Radio er hun vokset op i DR, men kunne ikke sige nej til udfordringen med at bygge nyhederne op på den kommercielle radio. ”Hvor tit får man den chance”. Nyhederne er et område, som TV2 Radio vægter i forhold til de fleste af de andre kommercielle radioer. Og et område, som Suzanne ser som et af de væsentligste, hvis det skal lykkes TV2 Radio at æde sig ind på DR.
– Hvis vi ikke kan lave et nyhedsprodukt, der kan måle sig med DR, så får vi ikke stabilt fat i lytterne. Min vision er, at vi bliver de bedste til lyd, siger Suzanne Moll og henviser til kvaliteten, den dårlige, af mange af de telefoninterviews, som er i DRs nyheder. På netop nyhederne er TV2-fam ilien et godt fundament. Ikke mindst samarbejdet med TV2 News multiplicerer antallet af journalister i marken, men som om det ikke var nok, så vil Suzanne også udfordre storebror:
– Vi skal vise, hvor hurtigt radiomediet er. TV2 News skal først klippe billedet, før de kan gå i æteren. Vi går bare ind og afbryder, hvis der er nyt i for eksempel terrorsagen fra Glostrup, siger Suzanne Moll, der glæder sig til medarbejdersamtalen med chefen.
– Som ledelsesgruppe har vi brug for at definere og fordele opgaverne.

Være mere kommercielle

En af de nyeste medarbejdere er Nina Federici. Hun startede den 1. februar som art director med ansvar for det kommercielle redaktionelle indhold – branded content. Min første tanke er, at det egentlig er lidt interessant, at de sidste ankomne på den kommercielle radiostation, er de kommercielt tænkende. Først blev studieværter og journalister ansat, og så kom de kommercielle projektledere.
Nina har 13 års erfaring fra radioer i Los Angeles, så det kommercielle må nærmest v ære i blodet. Hun har netop sendt to lyttere på luksusuge i New York – en rejsefeber-event. Og rigtig gættet, Rejsefeber.dk var sponsor. Lige nu arbejder hun på at integrere Netto i morgenprogrammet.
– Vi skal udvikle konkurrencer, der også er interessant radiolytning, siger Nina Federici som er optændt af pionerånden, men samtidig savner en kommerciel forståelse gennem hele organisationen. Der er åbenbart stadig meget at lære fra reklamernes USA! Hun er dog optimistisk og regner med, at det kun er et spørgsmål om tid. Hun har jo trods alt kun været på TV2 Radio i en måned.
– Lige nu lurer jeg programtyperne af, så det kommercielle kan indgå naturligt. Vi skal tænke endnu mere kommercielt, for eksempel er der meget, som studieværterne allerede gør, der sagtens kunne få en kommerciel vinkel, fastslår Nina Federici og konkluderer:
– Jeg tror, det her inden længe bliver meget godt. Lytterne skal jo heller ikke brække sig over det kommercielle.



Sidehistorie:


Vores konkurrenter har bare lavet en copypaste af udlandet, og det er helt galt.

Når Jens Rohde ikke er på kontoret, så må Markedsføring gribe knoglen og ringe til ham. Midt i frokosten og medarbejdersamtalerne.
Jens, hvad er den store udfordring her 1 måned efter, I gik i luften?– Det er helt klart, at vi sikrer os en god kanalidentitet. Programmerne skal ikke bare være satellitter men hænge godt sammen. Det kræver, at medarbejderne hænger godt sammen, og at vi justerer løbende på det, der ikke virker så godt.
Min opgave er at holde dampen oppe, for den oprindelige pioneer-ånd varer ikke evigt. Lige nu har alle en stor kærlighed til projektet og føler, det er deres eget barn. Det betyder, at folk har en fantastisk energi og har det sjovt, og det skal vi fortsat have, når rutinerne kommer. Det kræver perspektiv.
Kanalen skal være uforudsigelig, nær, begejstret og begavet, og forudsætningen for det er, at medarbejderne oplever det samme. Her er det mit ansvar at finde værktøjerne.
Hvad mener du, er det vigtigste for at få en kanalidentite t?Der er ingen tvivl om, at værter, der kan levere varen, og som er både vedkommende og interessante, er et must. Men det allervigtigste for at vælge kanal, er musikken. Og der har vi valgt en helt anden strategi end for eksempel Radio 100 FM. Vi har 2500 plader i rotation, hvor Radio 100 FM har 200. Det skaber større variation, og det tror vi på er vigtigt i Danmark. Vores konkurrenter har bare lavet en copypaste af udlandet, og det er helt galt. Det er relevant, hvis man har nichekanaler, for eksempel rock eller country, men det har vi ikke i Danmark. Derfor er det at undervurdere folk, hvis man tror at få plader er nok. Vi tror på, at folk er komplekse. Det er et klar sats, men noget vi tror meget på.
Hvorfor er du egentlig egnet til rollen som radiochef?– Jeg har en spidskompetence i radio og ved utrolig meget, ikke mindst som medlem af Medieudvalget i Folketinget.. Og så har jeg en klar fornemmelse for at binde programproduktet sammen med det kommercielle. Radioværter tænker ikke naturlig t i kommercielle baner, men det er vigtigt, for ellers er der ingen løn.
Hvordan går det med salget?– Lige nu er vi i gang med at lave årsaftaler og vores salg går over al forventning. Jeg kan ikke komme med detaljer, men jeg håber, at vi i løbet af året kan opjustere vores tal. Målsætningen er, at vi er i balance om tre år, så lige nu er der en betragtelig investering i at få produktet til at køre.
Selv om de første lyttertal fra Gallup mangler og først kommer til april, så er der allerede de første indikationer – blandt andet fra B.T.s analyse. Er du tilfreds med, at 35 pct. af danskerne har tunet ind på kanalen?– Som en start er jeg meget godt tilfreds. I sidste ende er det dog sharen, der tæller. Vi skal have 15 % af den samlede lytning inden årets udgang. Vi ved, det tager lang tid at ændre folks medievaner, men vi skal have is i maven, og selv hvis de første lyttertal ikke er gode, så skal vi fortsætte den linje, vi har lagt.
Det er klart DR, som er min største konkurrent. Vi skal løft e hele det kommercielle radiomarked, før det bliver lønsomt. Men man skal jo også helt til Nordkorea for at finde noget, der matcher DRs ”monopol”.
Bliver I nogen sinde lige så store som DR?– DR laver rigtig god radio, men de har jo også både økonomien og frekvenserne. Der går nogle år, men en dag ligger alt radiolytning på nettet, og så har vi lige konkurrencevilkår. Når det sker, så gælder det om at have så stærkt et radiobrand, at det er os som bliver valgt.


Billeder:

– Hvis vi ikke kan lave et nyhedsprodukt, der kan måle sig med DR, så får vi ikke stabilt fat i lytterne, siger nyhedschef Suzanne Moll (t.h.)
Nyhederne læses fra Studio 2.

Det er ikke kun studieværterne, der er kendte. Bag scenen arbejder Anette Toftgård som produktionsleder på Tina Bilsbos program 1.Klasse.