De traditionelle betalingsaviser mister læsere i hastigt tempo. Tilsammen har de 10 største betalte dagblade mistet mere end en halv million læsere, sammenlignet med tal for samme periode i fjor. Det viser Gallups nye læsertal. I februar havde Jyllands-Posten hele 25 pct. færre læsere end på samme tidspunkt i fjor, hvor avisen dog havde særligt høje læsertal på grund af Muhammed-krisen. Politikens læsertal er faldet 13 pct., mens Berlingske Tidende holder skansen. Nicheaviserne Information og Kristeligt Dagblad taber også overraskende mange læsere – hhv. 6 og 7 pct. Århus Stiftstidende har mistet hver tredje læser. Samlet læses der dog flere aviser end før – gratisaviserne samlede antal læsere er over to millioner på hverdage.

JP Erhverv s6, Børsen s6