Regeringen bør smide betalingsringen i skraldespanden og sætte alt ind på et system med gps-baserede kørselsafgifter, såkaldt roadpricing. Det mener eksperter i trafikteknologi ifølge Politiken torsdag.
–En betalingsring er samfundsøkonomisk spild af tid og penge. Roadpricing kan være fuldt implementeret inden for tre-fem år, fastslår lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet over for avisen.
Nye målinger fra DTU Transport viser, at satellitdækningen er forbedret så meget, at 97 procent af alle registrerede gps-positioner rammer med en nøjagtighed inden for 30 meter. Samtidig er udfaldene i systemet så få og korte, at man stadig entydigt kan se, hvor bilen har kørt.
–Dermed er gps-teknologien præcis nok til roadpricing, siger DTU’s ekspert på feltet, ph.d.-studerende Martina Zabic, til Politiken.
Rent praktisk vil der blive tale om en lille boks i bilen, der via gps-systemet sender oplysninger om kørslen til Skat. Et forsøg med 500 biler er allerede i gang i Nordjylland