Konkurrencen om de danske mobilkunder er benhård. Derfor skal man vælge, hvem man vil være noget for og sikre sig, at man er den bedste til netop dét.
– Hos Bibob elsker vi smartphones. Os som arbejder for Bibob tweeter, vi er på Foursquare, og vi deler billeder på Facebook og Instragram. Derfor har vi selv brug for fuld fart på datahastigheden og et rigtig højt loft på dataforbruget. Sådan et selskab har vi nu skabt. Og det er det, vi nu går ud og relancerer i en kæmpe kampagne, siger Holger Wilcks, marketingchef i Bibob.
Kampagnen er skabt i et tæt parløb mellem & Co. og Kadaver. Den er allerede synlig, men boostes markant på tv, outdoor, i annoncer og på bannere i de nærmeste uger.
Under lanceringen giver Bibob en af Danmarks bedste spilapplikationer væk til alle danskere med en iPhone eller Android-telefon. Via Bibob.dk og Bibobs Facebook-side kan man fra mandag den 30. maj downloade Time Ducks og være med i konkurrencen om rejser og præmier.
Rap, rap i tide
Time Ducks spillet kommer også rundt i landet. Nærmere betegnet til Danmarks 12 største byer. Her kan forbipasserende gøre Time Ducks kunsten efter og følge en and over vejen. Og uploader man et billede eller video deraf til Bibobs Facebook-side er man med i lodtrækningen om mobiltelefoner og andet.
Bibob bruger Telenors netværk. Frem til 21. maj bliver netværket gradvist ombygget, så det kan understøtte downloadhastigheder op til 32 Mbit/s. Bibob er det første af lavprisselskaberne, der tilbyder så høje hastigheder til kunderne.
– Det understøtter, at vi er det bedste valg for alle med en smartphone. Vi giver høj hastighed, vi lægger masser af data i vores pakker. Og på Facebook og vores eget website har vi skabt en plads, hvor vores kunder kan anmelde og anbefale de bedste smartphones og applikationer, fortsætter Holger Wilcks.
Hvorfor er telekommunikation styret af it-nørder, der er forelskede i produktets oceaner af “muligheder.” Det er jo ufattelig svært at sondre mellem virksomhedernes kommunikation. Har man 12, 24 eller 32 Mbit – og hvad så-agtigt?
– Telekommunikation ER jo it. Og er nu engang styret af nørder. Så MHz, Mbit og MB er nok kommet for at blive, slutter Holger Wilcks.