Politikens anmelder, Karsten R. S. Ifversen, beskrev det rammende dagen efter premieren: “Hvornår kommer der noget lir?“
Lad mig indrømme med det samme: Big Brother er på alle måder et uhyre fængslende programformat. På een gang et fuldstændigt ligegyldigt indblik i 10 personers kunstigt skabte sameksistens i en tv-kulisse på Sluseholmen og samtidig forventningen om den uforudsigelige spænding, den mulige afsløring af deltagernes virkelige jeg. Men tænker man efter, er det egentligt ikke så meget anderledes end de reality-shows, som f.eks. Robinson, vi har set indtil videre. Deltagerne er blot lidt mere afklædt og spændt mere op til lir. Grænserne for reality er flyttet lidt videre end dem, der var sat for trængslerne på tropeøen.
Men hvorfor er det så fascinerende? Der findes groft sagt ingen underholdningsværdi i almindelige, ukendte menneskers gøren og laden. Naboens datter er for de fleste principielt ret uinteressant. Men der findes en meget stor underholdningsværdi i at se, hvordan almindelige dødelige reagerer, når de provokeres til at overskride de grænser, som alle vi andre dødelige ikke tør overskride til daglig. Det bliver til et studie udi deltagernes sociale kompetence og evner for offentlig tiltrækning.
GRUPPEPSYKOLOGISK PORNO!
Andy Warhol satte i sin tid begrebet ’15 minutes of fame’ i perspektiv med sin meget underholdende film, Sleep, som viste en mand, der lå og sov i et kvarters tid. Ønsket om at komme i rampelyset og være på, er da også den væsentligste motivation blandt deltagerne.
Og fra producentens side er oplysninger om seksual orientering og tilbøjeligheder et væsentlig kriterium for en adgangsbillet til huset. Et af spørgsmålene i ansøgningsskemaet lød fx.: Hvor vigtigt er sex for dig? Er det noget som udelukkende hører til i et fast parforhold? (se www.sickbrother.dk/ansogning.htm). Se det er casting i det nye årtusinde. tv har brug for pæne, unge – for de flestes vedkommende aerobic-dyrkende – single-eksistenser, der endnu ikke har smidt Buffalo-støvlerne og fundet meningen med tilværelsen. Som anmelder Ifversen formulerede det, stammer denne trang til ekstrem synlighed fra en kultur, der mangler et nærværende blik.
Er der så en mening med Big Brother? For hollænderen John de Mol, der efter sigende fik den tilfældige ide for nogle år siden, var meningen blot at efterkomme tv-stationernes stadig mere krævende ønsker i den forsatte kamp om at tiltrække seere og reklamekroner. Det er han blevet millardær på, nu hvor Big Brother, som et blandt 300 programformater hans firma Endemol har udviklet, er blevet solgt til mere end 30 lande. Den dybere mening er underholdning Og det er lir.
For TvDanmark har Big Brother foreløbig betydet et tiltrængt løft af seerandelen, men hvorvidt den tendens stadig holder om 60 dage er mere tvivlsomt. Første mål for den mest ringe kanal har dog været at få en eftertragtet fast plads på kanalvælgeren, og det er lykkedes. Det er også lykkedes igen at komme på kant med lovgivningen og en fortolkning af sponsorrettigheder.
Hvorfor er det i øvrigt, at Panasonic Batterier sponsorerer Big Brother? For at få gratis batterier til Jills dildo!
Tidens TV – led os alle i fristelse.