Bil Markedet har i samarbejde med Covince Reklamebureau udviklet en helt ny profil for bilbladet, Bil Markedet. I ugerne 2, 3 og 4 kan man opleve Bil Markedets relanceringskampagne på TV2, TV3, Zulu og TV Danmark. I kampagnen vil man med ironisk distance lægge sig tæt op ad ugebladenes traditionelle måde at markedsføre sig på.
Bil Markedet er Danmarks store markedsplads for biler. Bladet udkommer hver fredag med over 10.000 tilbud på brugte biler. Som øvrige trykte medier er Bil Markedet presset af de elektroniske medier, der lokker forbrugerne med tilgængelighed og gode søgefaciliteter.
– Nu er tiden kommet, hvor Bil Markedet skal træde frem og positionere sig blandt de mange elektroniske tilbud, der er kommet på markedet, udtaler administrerende direktør Mogens Sejer Iversen.
Bil Markedet skal udvikles som et nyt og dominerende brand på bladmarkedet, og derfor er linien, at Bil Markedet i den kommende tid vil markedsføre sig som Danmarks eneste ugeblad for mænd. pia