De Samvirkende Købmænd har tabt sagen om erstatning for den omsætning de mistede p.g.a. det ulovligt opførte Bilka-varehus ved Horsens. Landsretten frifandt både Horsens Kommune og Naturklagenævnet i sagen under henvisning til, at sagen hører under Planloven – og den handler ifølge landsrettens opfattelse de overordnede regler for at have et varieret udbud af butikker. Men loven er ikke skabt til at tage hensyn til konkurrencemæssige forhold, vurderede landsrettens tre dommere. Det er Købmændene og Coop helt uenige i, og derfor anker de to parter nu sagen for at få den prøvet ved Højesteret. De mener ikke, at Planloven har nogen værdi, hvis der ikke er konsekvenser, når man overtræder den.
JP Erhverv s2