Værkstedsportalen autobutler.dk er på vej i luften med tv-reklamer, der skal køre på TV 2.

– Vi har i sommerperioden testet om bilejere først og fremmest har fokus på pris – eller om man også kan tiltrække kunder ved at fokusere på andre elementer som fx tillid og tilgængelighed, lyder det bl.a. fra marketingchef Pernille Rasch i en pressemeddelelse.

– Pris er et vigtigt parameter, men for de bilejere der bruger nettet, er det mindst lige så vigtigt at man skal kunne stole på sit værksted, og at det skal være enkelt at finde et værksted til sin bil, forsætter hun.

De færreste vil i dag bestille flybilletter eller rejser gennem et personligt besøg på et rejsebureau, men gør det via nettet, og den samme udvikling vil ske i bil- og autoværkstedsbranchen, og Autobutler forsøger med sin tv-kampagne at kickstarte udviklingen.

– Vi er vant til at læse andres anmeldelser af steder eller online-butikker, hvor vi køber serviceydelser. Det er derfor positivt at se, hvordan andre kunders bedømmelser er med til at afmystificere autoværkstederne. De åbne kundeanmeldelser er med til at give øget tillid til hele branchen, lyder det fra Pernille Rasch.

Hvem skal lave din bil?

Udfordringen for autobutler.dk er først og fremmest, at langt hovedparten af de danske bilejere slet ikke undersøger markedet eller bruger nettet, når de skal finde et værksted.

Langt de fleste vælger i dag at køre hen til det nærmeste værksted, eller til en mekaniker som man har brugt før. Og selv om man er utilfreds med servicen kommer man igen, næste gang bilen skal på værksted.

Det har derfor været vigtigt i Autobutler’s rebranding at vise, hvor enkelt det kan være at få et godt tilbud på en bilreparation hvor man vælge ud fra for eksempel hvordan værkstedet er blevet bedømt af andre brugere.

Det er der kommet en film ud af, henvendt til bilejere over 30 målrettet den travle børnefamilie. Filmen er skrevet og instrueret af kreativ direktør Niels Thomsen, (nielsthomsen.com) og produceret af executive creative producer Christian Juliussen fra Shoot happens, som samtidig kan prale af, at have udviklet og produceret den færdige film på under tre uger.

Ny kommunikationsplatform              

Værkstedsreparationer er et lavinvolveringsprodukt med ringe gennemsigtighed, og Autobutler satser derfor på flere kanaler. Først og fremmest selve websitet, autobutler.dk, som i forbindelse med kampagnen har fået en kraftig makeover med endnu mere fokus på de elementer, der skaber tillid til værkstederne.

Bilejere, der beder om tilbud fra et værksted, får i dag deres opgave screenet af Autobutlers team af bileksperter, inden opgaven sendes videre til værkstederne. På baggrund af data fra mere end 140.000 kunder vil det nye website guide kunderne til at oprette mere præcise forespørgsler.

– Vi tilbyder tre hurtige bud på en værkstedsopgave – og giver samtidig bilejerne mulighed for at vælge deres foretrukne værksteder ud fra blandt andet kundebedømmelser. Vi kan simpelthen se, at bilejerne i højere grad kigger på andre kunders anmeldelser frem for pris. Og vores tal viser, at kunderne aktivt vælger bestemte værksteder, før opgaven sendes i udbud og inden de overhovedet kender prisen, slutter Pernille Rasch.