Den danske internetportal Bilpriser.dk har indgået aftale med nogle af Tysklands største firmaer indenfor finansiering og forsikring om et nyt super-site om biler.
Den tyske udgave vil gå i luften til april i år, og Bilpriser.dk’s direktør, Peter Grøftehauge udtaler bl.a.: – Det tyske internet-marked er ekstremt interessant for os, da der ikke i forvejen findes et produkt, som det vi vil tilbyde, og jeg mener også, at Danmark er nået længere på internet-området end naboen syd for grænsen. Det er bestemt ikke dumt at kigge på lande, hvor vi kan udnytte Danmarks forspring på internet-området, og her er Tyskland oplagt, siger han. pia