Under automessen Biler i Bella i København i 1987 var den billigste bil en skrabet sovjetisk Lada til 79000 kroner.

I dag kan man for under 70000 kroner få en Ford Ka med servostyring, gardinairbags og elektronisk stabilitetsprogram.

Prisen på markedets billigste nye bil er dermed mere end halveret. I nutidige kroner ville Lada’en fra 1987 nemlig koste 140.000 – over det dobbelte af Forden, skriver Politiken. Så godt går bilsalget, at det tegner til for tredje år i træk at slå alle rekorder. Alene sidste år rullede 170.000 nye biler ud på de danske veje.

/ritzau/