Salget af personbiler faldt i september sammenlignet med den tilsvarende
måned sidste år. Dermed skifter en vækstkurve, der længe har kørt med fuld
fart fremad, til frigear. Faldet er blot på 2,6 procent, så der er mere
tale om, at salget flader ud. I september kunne bilhandlere udlevere
nøglerne til 12.302 nye biler, mens det for et år siden var 12.634.
Derimod stiger salget af varebiler støt, mens antallet af nye lastbiler
nærmest eksploderer. September måned sendte 1125 ny lastbiler på vejene,
og det er en stigning på 127,3 procent i forhold til sidste år.
/ritzau/