Gule plader … det er snart kun børn, man har på dén måde. I de seneste tre måneder er der solgt 60 pct. færre varebiler til private i forhold til samme periode sidste år.
Omlægningen af bilafgifterne i april lammede også personbilsalget for en stund, men det har rettet sig, og augustsalget lå godt ni pct. over samme måned sidste år. Der er i årets første måneder solgt 105.442 personbiler, hvilket er blot 0,9 pct. under sidste års supersalg.
Omlægningen skulle fremme salget af miljørigtige biler, og det er slået klart igennem: Dieselbiler udgjorde 43 pct. af augustsalget.
Og samme pct-sats, 43, udgør segmentet ”lille klasse” – altså Peugeot 207, Suzuki Swift og Skoda Fabia. Det er godt en femtedel over normalen. Omvendt er ”mellemklasse 2” – der tæller Avensis, Passat og 407 – hårdt ramt: Kun hver sjette solgte bil i august lå i dette segment, mens det tidligere har været hver fjerde.
peng