Den danske afdeling af biludlejningsfirmaet SIXT lancerer nu et nyt koncept, der med kædens egne ord forventes at blive en ”game-changer på lejebilsmarkedet.”
Konceptet, der har fået navnet SIXT Anywhere, gør det muligt at få hentet og bragt en bil der, hvor man ønsker det. Og altså slippe for selv at hente og aflevere lejebilen.
Danmark er det første land, hvor SIXT-tilbudet lanceres, og ifølge Lasse Barsholm, CEO, SIXT Danmark, handler det om convenience:
– Alle har jo brug for at spare tid og besvær. Den digitale brugerrejse har vi længe arbejdet målrettet på at gøre så enkel som muligt, siger han og tilføjer:
– Derfor var næste naturlige step at forbedre den fysiske del ud fra samme princip: At gøre afstanden kortest mulig.
”Fjerner barriere”
Det nye ”SIXT Anywhere”-koncept er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Marketsquare.
– Fra første gang vi hørte om tankerne bag den nye service, var vi meget begejstrede for den tilgang, SIXT havde til deres kunders brugerrejse, siger Gitte Rudolph, kontaktchef, Marketsquare.
Hun og hendes kollegaer på Marketsquare forventer, at konceptet har et stort potentiale. Ikke kun blandt eksisterende lejebilskunder, men også i forhold til helt nye kundesegmenter:
– I og med at bilen bliver bragt til dig, og hentet igen, fjerner man en stor barriere. Så det er et serviceniveau, man normalt kun oplever digitalt, siger hun.
SIXT oplyser, at “den nye service koster en del mindre end en taxa eller togbilletter til familien eller kollegerne.”
Konkret er prisen dog afhængig af lejeperioden, og så skal man huske, lyder det fra SIXT, “at man også skal tillægge den besparelse i tid, det ellers vil tage at hente og aflevere.”
Kampagnen for SIXT Anywhere går i luften mandag 15. marts og er “ongoing”, oplyser SIXT.
I første omgang bliver kampagnen synlig digitalt på bl.a. sociale medier. Dertil kommer print – senere kommer også outdoor og TV til.

For at se indholdet skal du acceptere cookies.
Opdater dine indstillinger