De københavnske biografer har i fællesskab på tværs af ejerforhold i de seneste måneder skruet bissen på over for dagbladene og krævet langt bedre priser. Også udlejerne har skærpet tonen.
Aktionen ser ud til at være lykkedes. På nuværende tidspunkt er der indgået aftaler med BT, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, mens Politiken og Ekstra Bladet står uden for. Resultatet er, at disse aviser nu er uden biograf-annoncer.
Marketingchef Michael Chalmer, Nordisk Film Biografer forventer dog ikke, at biograferne reelt vil opnå besparelser.
– Men vi får nu meget mere for pengene. Det har lige så meget været et spørgsmål om at få gjort op med en lang række gamle og utidssvarende vaner i forhold til den måde markedet fungerer på i dag, siger Michael Chalmer og nævner som eksempel farvetillæg og det forhold, at biograferne i modsætning til andre annoncører har skullet betale for luft omkring annoncerne. Et forhold som har kostet alene Nordisk Film Biografer 160.000 kroner om året.
– Godt nok siger dagbladene, at deres læsertal stiger. Men kendsgerningen er, at oplagene falder, og at vi i dag kan konstatere, at mindre end halvdelen af vores læsere har fundet filmen i avisen, og det har været vores bevæggrund for at tage fat i aftalerne, siger Michael Chalmer og afviser samtidig, at der har været tale om en koordineret aktion mellem biografer og distributører.
– Efter at vi har snakket sammen, har vi konstateret, at vi har samstemmende holdninger og ønsker til dagbladene. Men vi har hele tiden repræsenteret hver vores virksomhed i de forhandlinger, der har været, siger Michael Chalmer.
Utidssvarende vaner
En af de utidssvarende vaner på dagbladenes biografmarkeder har handlet om betingelsen om at indrykke annoncer mod at blive optaget i avisernes lister over, hvad der går hvor. En betingelse, der kun har omfattet det københavnske marked. Politiken har da heller ikke kunnet opretholde ordningen. På avisen anvender man nu provins-modellen, hvor man bringer en såkaldt ukommercialiseret liste med biografnavn, og hvad der går.
– Vi er forpligtiget over for vores læsere til at bringe den liste. Vi vil selvfølgelig gerne fortsætte dialogen med biograferne, men foreløbig har vi ikke kunnet blive enige om prisen, siger annoncedirektør Torben Schack, Politiken.
Berlingske Tidende har oplevet at være uden annoncer i en periode, og biograferne har haft gavn af, at Berlingske-koncernen har udskilt BTs annonceafdeling, idet denne avis var den første til at indgå en aftale med biograferne.
– Jeg vil ikke sige, at vi har bøjet os. Vi har indgået en aftale, som vi er tilfredse med. Men vi arbejder med en ny avis, og derfor har vi nok haft en anden holdning. Hvad konsekvensen bliver må vi så se på længere sigt, siger annoncedirektør Gorm Wessing.
Udlejere i dialog
Et andet forhold, der har ændret markedet, handler om, at udlejerne har intensiveret markedsføringen af den enkelte film, hvilket nødvendigvis må føre til ændringer i den måde, biograferne markedsfører sig på. Og udlejerne er da også inde i en dialog med dagbladene – uden dog at være nået frem til en løsning. Direktør Erik Hamre, Buena Vista Walt Disney, vil ikke nærmere beskrive karakteren af dialogen, men siger dog:
– Vi har handlet med dagbladene siden 1906. Det må jo vise dem, at vi godt kan lide dem. Nu må de også vise, at de kan lide os, siger Erik Hamre og tilføjer:
– Verden er gået videre siden Alberti snød staten, og det har dagbladene svært ved at acceptere. Og oven på 100 års samhandel, så kan der jo ikke være tale om et nyt marked for dagbladene. vi er interesseret i, at biograferne har det godt og har lyst og mulighed for at investere, når nu politikerne ikke vil beskæftige sig med biograferne. Og dette gælder ikke kun de store biografer, men også de mindre, som kører en anden type repertoire. Vi har brug for, at de også er der, når vi kommer med den slags film. Derfor ser vi situationen således, at der kommer 190 nye film om året. Nogen har brug for meget markedsføring, andre for mindre. Det kunne aftalerne godt afspejle.