Danmark har fået en ny hjemmeside, hvor internetbrugere kan se trailers for alle kommende og aktuelle biograffilm. Hjemmesiden hedder play.dk og får indhold fra landets største filmdistributører. Det er helt nyt, at alle filmdistributører indvilliger i at arbejde sammen online for at give slutbrugeren det bedste produkt. Siden er gratis at bruge og startet op med hjælp fra filmdistributører og en række sponsorer.
Play.dk er Danmarks første portal, hvor brugere kan se trailers (forfilm) for alle nye biograffilm. Konceptet er udviklet og drives af iværksætterne Peter Løvschall og Christian Zigler. Begge savnede en service på nettet, hvor man som filminteresseret kunne se et samlet udbud af trailers for alle nye biograffilm, når man søgte filminformation på nettet.
Begge mente, at der måtte være vilje blandt filmselskaberne for at stille deres indhold til rådighed, og at play.dk ville være et godt supplement til de mange gode danske filmsites, som omtaler og anmelder nye film.
Filmselskaber og mediepartnere har, ifølge Christian Zigler, ydet stor interesse lige fra projektets start for snart to år siden:
– Det er relativt omkostningskrævende, at drive en service som play.dk så vi er meget glade for den opbakning vi har fået fra filmselskaberne, siger Christian Zigler. Vi har ligeledes indgået et annoncesamarbejde med TDC og et hosting-samarbejde med Jay.net, men vi er naturligvis interesserede i også at indgå samarbejde med andre annoncører, som gerne vil i kontakt med det attraktive filmpublikum, fortsætter han.
Det er meningen, at play.dk på sigt udelukkende skal kunne finansieres af annonceindtægter. pia