Nu har Lego også indgået aftale med filmselskabet Miramax om at gøre Bionicle-universet til en spillefilm. I april offentliggjorde selskabet en aftale om en direct-to-video produktion, der skal ligge klar i 2003.
Den nye aftale med Miramax indebærer premiere i 2004. Parterne vil ikke offentliggøre tal på projektet, men Stig Blicher fra Lego siger til Børsen, at ”budget og indtjeningspotentiale kan sammenlignes med de seneste års store amerikanske animationsfilm såsom Toy Story og Shrek”.
Lego har allerede solgt for over en milliard kroner Bionicle, og fik i juni Advertising Effectiveness Award fra DRRB. Konceptet i markedsføringen beskrives netop som ”Story selling”, og filmaftalen ligger således i fin forlængelse af hele ideen i Bionicle, som i langt højere grad skal være en historie frem for et fysisk produkt.