Selskabet, der i 2005 mislykkedes med en børsnotering på grund af uenighed om prisen, har allerede været ude og stikke en finger i jorden i investormiljøet, hvilket er første skridt, inden en egentlig tidsplan lægges.
Ifølge en aktieanalytiker, der ikke ønsker sit navn frem, er dagens nyhed om, at Zealand Pharmas lægemiddelkandidat Lixisenatide i kombination med Sanofi-Aventis insulinsællert Lan-tus både er effektiv og sikker, en nyhed, der sagtens kan bruges som springbræt til en børsnotering.– Vi er meget tilfredse med udviklingen i selskabet, men vi kan ikke kommentere rygtet om en forestående børsnotering. Det er meget værdiskabende nyheder, vi har fået her, og en validering af selskabets strategi. Alt forløber efter planen, næsten bedre end planen, og vi har en aktionærkreds, som er enig om selskabets videre udvikling, siger Peter Benson, næstformand i Zealand Pharma og managing partner i Sunstone Capital, der med en ejerandel på 37 pct. er hovedaktionær i Zealand Pharma.
Borsen.dk