Østre Landsret bliver rammen, når DDB om godt 2 uger igen skal mødes med sin tidligere kontaktdirektør og medejer, Peter Helstrup. Skilsmissen mellem de to er endt i et bittert opgør, hvor advokaterne er de eneste sikre vindere.
Retsopgøret skal sætte punktum for et langvarigt samarbejde. Da Peter Helstrup i begyndelsen af oktober 2002 afleverede sin opsigelse til DDBs bestyrelsesformand Søren Kyllebæks assistent lå der således næsten 15 års tæt samarbejde med Søren Kyllebæk og Poul Mikkelsen bag ham. Et samarbejde, der havde bragt ham ind som en del af indercirklen – som medejer ved siden af Søren Kyllebæk og Poul Mikkelsen. Og et samarbejde, der havde gjort ham til en holden mand.
Da han sluttede oppebar han en månedlig gage på 120.000 kr. og 2 år tidligere havde han solgt sine aktier til Poul Mikkelsen og Søren Kyllebæk for 5,2 mio. kr. Det lykkedes ham således at komme ud af medejerskabet samtidig med, at DDB var på vej ned af en glidebane til massive underskud.
Men desværre lykkedes det altså ikke at slutte samarbejdet i god ro og orden. Når informationerne om løn og aktiesalg overhovedet kan skrives her, skyldes det, at de kan læses i en kendelse fra fogedretten i Hørsholm. Ingen af parterne har ønsket at kommentere sagen. Alle afventer Østre Landsrets kendelse, og informationerne i denne historie bygger således på materialet fra Fogedretten.
Strid om konkurrenceklausul
Striden mellem DDB og Peter Helstrup handler ikke om løn og aktiesalg – derimod om brud på konkurrenceklausulen. Første akt er skrevet i fogedretten, hvor der er nedlagt fogedforbud mod at Peter Helstrup beskæftiger sig direkte eller indirekte med opgaver for to navngivne kunder. Næste akt skrives i Østre Landsret, fordi kendelsen er blevet kæret. Efterfølgende akter afhænger selvsagt af udfaldet af kæringen, men ingen kan formentlig lige nu præcis sige, hvor og hvornår det sidste akt skrives.
Men under alle omstændigheder kan den foreløbige kendelse fortælle om, hvordan tingene i de sidste to år gik mere og mere skævt. Derfor var jobskiftet på mange måder naturligt. Peter Helstrup var ikke mere en del af indercirklen, og hans titel var gået fra kontaktdirektør til kontaktchef.
Et af de steder, hvor det tilsyneladende begyndte at gå galt, var i 2000/01, hvor Søren Kyllebæk havde travlt som formand for Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening. det gav anledning til overvejelser om, at Peter Helstrup skulle fungere som adm. dir. for DDB. Dette mødte dog modstand i organisationen og derfor blev det ikke til noget. I stedet hentede man en anden adm. dir. ind i skikkelse af Kasper Busch Lund. Han blev siden erstattet af Johnny Henriksen, og Peter Hels trup gled således væk fra indercirklen
Som kontaktdirektør/chef sad han dog med væsentlig indflydelse på 40-50 pct. af bureauets kunder, og derfor bliver det fremstillet som en betingelse for aktiehandlen at han blev hos DDB i hvert fald i hele 2002. Aktiehandlen foregik i selskabet AD.Vising, hvor igennem Søren Kyllebæk, Poul Mikkelsen og Peter Helstrup havde deres ejerandel af DDB. Søren Kyllebæk og Poul Mikkelsen havde nominelt for 250.000 kr. aktier hver, mens Peter Helstrup havde nominelt for 100.000 kr. – som han altså fik 5,2 mio. kr. for.
Aftalen indeholdt desuden en konkurrenceklausul på to år fra et eventuelt opsigelses-tidspunkt.
Ventede med opsigelse
Det fremgår dog af materialet, at Peter Helstrup i foråret 2002 indledte en dialog med Michael Raffnsøe fra Saatchi & Saatchi – og at han allerede i sommeren 2002 skrev under på en kontrakt om ansættelse – samt at han også skulle ind som medejer. Alligevel afleverede han først sin opsigelse i begyndelsen af oktober – 3 måneder senere.
Peter H elstrup henviste i retten til aftalen om, at han skulle blive hos DDB i hele 2002, og at det lå i kortene, at han havde tænkt sig at forlade bureauet efter 2002. Han henviste i den forbindelse også til, at han allerede i 2001 var på vej væk, da Carl Erik Kjærsgård fra Grey Danmark i 2001 forsøgte at hente ham til La Familia.
Striden handler først og fremmest om anklager om brud på konkurrence-klausulen, og konkret lyder kendelsen på, at Peter Helstrup ikke må arbejde på opgaver fra outdoor-selskabet Clear Channel og produkterne Kildevæld, Kurvand og Voksenkonceptet fra Coca Cola Tapperierne. Forbudet gælder frem til 1. november i år og omfatter både direkte og indirekte virke. Kendelsen siger ikke direkte om den formulering betyder, at Saatchi & Saatchi som sådan ikke må arbejde for de nævnte kunder, men i kendelsen fremhæves det dog, at Peter Helstrups medejerskab af Saatchi & Saatchi indebærer, at opgaver for Clear Channel er en overtrædelse af klausulen, fordi den omtaler både direkte og indirekte virke.
D et er ikke lykkedes at få kontakt med adm. dir. Henrik Sørensen, Clear Channel, for at høre om Saatchi & Saatchi fortsat arbejder for selskabet.
I tilfældet Coca Cola Tapperierne er sagen lidt mere kompliceret, idet Saatchi & Saatchi allerede inden ansættelsen af Peter Helstrup havde firmaet på kundelisten i form af budgettet for Schweppes
Retten afviste generelt forbud
Konkret havde DDB krævet et generelt forbud mod, at Peter Helstrup arbejdede på opgaver for DDB-kunder eller kunder, der havde modtaget tilbud fra DDB. Dette blev dog underkendt, fordi det blev vurderet som for upræcist og med for mange fortolkningsmuligheder.
Subsidiært lød kravet på et forbud mod at arbejde for Clear Channel, Coca Cola Tapperierne, Københavns Lufthavn og DFDS.
Københavns Lufthavn gennemførte en bureau-konkurrence og marketingchefen Jan Erik Andersen havde i 2002 møder med Peter Helstrup. DDB kom dog ikke med i konkurrencen. Det gjorde i stedet Saatchi & Saatchi. Det blev dog AdPeople, der løb med kunden, og fogedrett en fandt det ikke dokumenteret, at der var sket brud på konkurrence-klausulen.
DFDS opsagde på et tidspunkt i 2002 sit samarbejde med DDB, men der er ikke lagt noget arbejde hos Saatchi & Saatchi og retten fandt det ikke dokumenteret, at der var sket brud på konkurrence-klausulen.
Peter Helstrups advokat havde nedlagt krav om sikkerheds-stillelse, hvilket dog blev afvist af dommeren.
Kendelsen er som sagt blevet kæret til Østre Landsret, hvor der skal være mundtlig forhandling d. 20. februar. Samtidig er der dog helt efter bogen anlagt en såkaldt justifikations-sag ved Dommeren i Hørsholm. En sådan sag er en naturlig efterfølger på et fogedforbud. Her skal det endeligt afgøres, om fogedforbudet var korrekt, og desuden kan der her også fremføres eventuelle erstatnings-krav.
Justifikations-sagen bliver dog næppe gennemført, før Østre Landsret har taget stilling til kæringen af fogedforbudet.