Copenhagen Consensus Center har sikret midler til at starte processen for Copenhagen Consensus 2008 fra udviklingsministeren og Danida. Copenhagen Consensus 2008 vil være en videreudvikling af Copenhagen Consensus 2004, som med Bjørn Lomborg i spidsen fik masser af presseomtale, da de prioriterede verdens største problemer i 2004. Copenhagen Census 2008 vil opdatere de globale prioriteringer – og understrege behovet for prioritering, uddybe den videnskabelige og økonomiske forståelse af problemer og løsninger, samt opmuntre til nytænkende og økonomisk gode løsninger.
I en kommentar sig rektor Finn Junge-Jensen, CBS:
– Copenhagen Consensus er udtryk for en vigtig nytænkning i forhold til at få sat prioritering på dagsordnen og vi er meget glade for, at centret er blevet tilknyttet CBS.
Bjørn Lomborg, adjungeret professor på CBS og initiativtager til Copenhagen Consensus 2004, vil lede centret. Bjørn Lomborg siger:
– Copenhagen Consensus Centret vil arbejde målrettet for at prioritere løsninger til globale problemer på samme måde som sidste års Copenhagen Consensus møde.
Copenhagen Consensus 2004 samlede et international ekspertpanel af otte fremtrædende økonomer, heraf fire nobelpristagere. Panelet vurderede og prioriterede løsninger på ti af verdens største problemer.
Med udgangspunkt i, hvad verden kunne gøre med ekstra $50 milliarder over fire år fandt ekspertpanelet, at de fire løsninger var forebyggelse af HIV/AIDS, bekæmpelse af fejlernæring, frihandel og bekæmpelse af malaria. De forslåede løsninger for at imødegå klimaændringer endte i bunden af listen. MSOL