Heinz, der så at sige er en generisk betegnelse for tomatketchup, vandt opmærksomhed i verdenspressen, herunder den hjemlige, ved meddelelsen om en nyhed på produktpaletten: Grøn ketchup, kaldet EZ Squirt. Det er endnu sværere at udtale end squash, der rimer på splash.
Squirt er skabt for børn. Kids. Tilsat ægte spinat, Skipper Skræk, you know.
Squirt er creative food, ja både creative and functionel. Funfood. For ikke nok med, at den indeholder spinatkraft, den er også tilsat C-vitaminer. En ny flaske og tud gør det muligt at male fx en fisk på fiskefileten eller en blomst på tallerkenen. Slut med at formane “ikke lege med maden“, nu skal der opmuntres til kreativitet ved spisebordet.
Man skal jo ikke strutte mod fremskridtet. Ingen tvinger os til at købe Squirt, det skulle da lige være vores nysgerrighed, og vi skal i øvrigt ikke regne med, at produktudviklingen bevæger sig over Atlanten, før american kids har sagt OK for Squirt…sådan lyder det sikkert, når den grønne pasta presses ned over pastaen.
Red and Green. Rød og Grøn Tuborg. Rød og Grøn Heinz. Hvad er næste step? Blå sovs!
Første gang en sådan specialitet indskriver sig i den kulinariske verdenshistorie er omkring år 220, da den romerske kejser Heliogabalus opfandt en azurblå sauce til sine udsøgte fiskeretter, for fisk skulle nydes i deres naturlige farvepragt.
Heliogabalus var en sand livsnyder og elskede fart. Om hans rejse fra Syrien til Rom berettes: “Med en stor fallos placeret på en umådelig stor vogn med hjul så store som elefantben og trukket af 300 tyre, der ophidses af et stort kobbel lænkehunde, skrigende hyæner, rejser han gennem Tyrkiet, Makedonien, Grækenland, det nuværende Østrig med en hastighed som en løbende zebra.“
Ved sit indtog i Rom år 218 erstattede han tyrekræfterne med 300 unge kvinder med nøgen overkrop, der blev spændt for hans køretøj.
“Heliogabalus blev myrdet af sine soldater 18 år gammel og indskrev sig i myten om de unge mænd, der lever stærkt og dør unge“, skrev Jyllands-Postens stærkeste pen, stjerneskribenten Stig Olesen, der er kilden til disse mageløse oplysninger om den unge kejsers blå sovs og rablende reklamevogne.
Pink milk, lilla majonæse – chokolademærket Lilla Pause kan finde sit sande jeg – og regnbuefarvet børnemargarine fra den ihærdige, men desværre evigt underskudsramte Unilever-koncerns danske afdeling. Intet er umuligt, og de er knippeldygtige rundt omkring på laboratorierne. Røde agurker og sorte tomater, man tager bare nogle sorte gener og splejser dem. Skal Nutella absolut være brun, er det i grunden ikke lidt – hm – fækalt?
Det morsomme ved internettet er, at der næsten altid sker noget, når man fodrer en søgemaskine. Fra Garnet Health Systems Corporation modtog skærmen en bandbulle: “Ketchup is Philosophically Unsound“, lød overskriften, og teksten fastslog: “There is no need for ketchup in our society“. De er sure over, at der er “high fructose corn syrup and corn syrup and natural flavoring“ i det amerikanske nationaltomatprodukt. Ja, mærkevarerne skal regne med at få modstand på nettet, der er som skabt til vrede forbrugere.
En anden hyggelig opdagelse var “The World’s Largest Catsup Bottle Official Web Site and Fan Club“. Catsupflaskens bevaringsgruppe, stiftet i 1995 i Collinsvilla, Illinois fejrer “50 Years Of Roadside Architecture At Its Best“.
Vi tillader os at anvende verdenssproget for autencitetens skyld: “The Worlds largest Catsup Bottle stands proudly next to Route 159, just south of downtown Collinsville. This unique 170 ft. tall water tower was built in 1949 by W. E. Caldwell Company for the G. S. Suppriger catsup bottling plant.“
Man kan blive medlem og købe t-shirts og deltage i glæden over, at byen har fået national opmærksomhed, og at det dengang nedrivningstruede vandtårn tiltrækker turister hver eneste dag “When visiting, be sure to stop in Downtown Collinsville office at 216 East Main Street and say “Hi!“.
(www.catsupbottle.com).
For nu ikke helt at glemme Squirt, så må man bøje sig i støvet for den store tankes enkelhed. Hver dag gøres epokegørende opfindelser, der aldrig bliver kendt udover en snæver faglig kreds, men når big brain udslynger de to små ord GREEN KETCHUP i et mødelokale i Pittsburgh får det globale følger. Alene på nyhedens interesse kan der sælges millioner af flasker Squirt; det afgørende er genkøb. Vil møgungerne have farvelade på kartoffelmosen? Det er eksistensielle spørgsmål som disse, der nødvendigvis må optage tænkere i de megastore fødevarekoncerner, som hyrer psykologer, adfærdsforskere og pædogastrikere til at planlægge fremtidens modificerede mad, nu med ekstra bred smag.
Green Ketchup er brød på bordet for tusindvis af amerikanske salgs- og reklamefolk og bidrager til velstand og vækst.
Og for trendtjekkere og symbolanalytikere er grøn ketchup også vand på møllen.