SXSW’15: Det er ikke første år at wearables bliver heftigt debatteret på SXSW, men med Apple Watch lanceringen d. 24. april, er diskussion pludselig blevet meget virkelig.
Sidste år skrev jeg et indlæg fra SXSW, der proklamerede at Google Glass var død, og i år er meldingen fra Austin: At den er stendød.
Det er wearables som kategori til gengæld ikke.
Søndag var det Fitbits co-founder og CEO, der var på scenen, og lørdag diskuterede et panel af eksperter fra bl.a. RG/A og Urban Spaceship, den fortstående lancering af Apple Watch – og de var positive. Forbrugerundersøgelser viser, at 1/3 overvejer at købe et Apple Watch, og at 40 % er trætte af at skulle tage mobilen ind og ud af bukselommen hele tiden. Så alle tal peger i retning af, at det bliver den første wearable, der reelt får en folkelig impact, og dermed indflydelse på den måde brands kommunikerer med forbrugere.
Den simple besked fra Austin er: Kom i gang!
First mover perioden er for længst overstået med Pebble og andre wearables som du måske har hørt om. Og hvis migrationen fra mobil til ur kommer til at gå lige så hurtigt som vi tidligere har set med introduktionen af andre nye skærme fra Apple, er virksomhederne allerede bagud.
Det giver marketingafdelingerne noget at tænke over, når de skal presse bannerformater og nyhedsbreve ned på en skærm, der er så lille at den kan sidde på et håndled, og eksperterne spår da også at Apple watch kan blive den endelige død over digital paid media, (der i første omgang måske slet ikke skulle have været flyttet med ned på mobilen).
Den gode nyhed er dog, at det ikke handler om teknologi eller skærme. Det handler om mennesker.
Det sætter nye krav til bureauer der skal hjælpe virksomhederne med at blive mere kreative, hvis de vil være relevante over for forbrugerne. Volvo er allerede i gang med at connecte deres biler og passagerer, så man kan kontrollerer sin bil med et smart watch, og det bliver disse ‘mobile moments’ der skal tænkes ind i fremtidens brand experiences, hvor ‘haptic’ (som er muligheden for at kommunikere gennem impulser), giver virksomheder en helt ny sans at kommunikere til.
Another sender løbende artikler hjem fra SXSW2015 i den kommende uge med fokus på CMO’ens udfordringer og muligheder i et brandperspektiv.