Vagn-Ebbe Kier er fotograf, udlært i fotografering af møbler, arkitektur og kunsthåndværk. Igennem 25 år mode-fotograf for adskillige modefirmaer, dag- og ugeblade.
Har i en kort periode rådgivet PhaseOne. Var i 1995-96 formand for Reklamefotografforeningen. Har sideløbende med det fotografiske arbejde forsket og holdt seminarer samt foredrag om den digitale fotografiske teknik.
Konstruerede i 1996 sammen med Martin Professional a/s et nyt computerstyret præcisionsværktøj: Martin LightComposer, til det digitale fotostudie som imødekommer ønsket om et højt produktionstempo og stor valgfrihed af kreative lyslægninger, hvor alle indstillinger kan arkiveres og genkaldes til fortsat fotoarbejde.

Min erfaring fra nogle interessante og konstruktive uger hos PhaseOne gav mig idéen til det lys som optimalt skulle kunne anvendes af fremtidens digitale produktions “fotograf“, hvad enten kameraet var af scannertypen eller chipbaseret.
Efter 4 måneders intensiv forskning med et ny lyskoncept for fremtidens fotograf, dæmrede det langsomt for mit indre – der var risiko for at denne ny konstruktion til at belyse professionelle studieoptagelser kunne rationalisere en stor del af fotografens daglige studioarbejde.

ALLE VED AT FREMTIDEN ER DIGITAL, MEN…
Det færdige billedes udtryksform og indhold er det primære for enhver god fotograf. Digitaliseringen øger, i mine øjne, mulighederne for en stor aflastning af de fysiske hindringer for arbejdet hermed. Tidsforbruget og sammen-kædningen mellem fotograf og kunde giver et mere intensiveret overblik over omkostningerne ved fotografering.
Fotografen bliver ikke arbejdsløs, men der vil helt sikkert komme store faglige ændringer inden for en meget overskuelig fremtid.
Og vil han i fremtiden blive kaldt fotograf? – Et udtryk som strengt taget tilhører den fotokemiske proces.
Fremtidens, og mange steder nutidens, fotograf er i virkeligheden en tredimensional scannerfører og den moderne teknik kræver ingen hemmelige formler for udførelsen af det “magiske“ billede da meget efterudføres i Photoshop eller LivePicture.
Det hele begyndte med at jeg en dag ved min frokost standsede over en dugfrisk brochure fra et Jysk firma; Martin Professional. Firmaet var kendt for at fremstille velrennomerede produkter til diskoteker og teater.

NY OG ANDERLEDES TEKNIK
Den tekniske beskrivelse af én af lamperne fik klokkerne til at ringe: Dagslyslampe som ikke var HMI, variable funktioner og nedtoning af lampen uden ændring af farvetemperatur. Styret bevægelse af lyset og memory af tidligere indstillinger. Alt var teknik der interesserede en professionel fotograf.
Jeg så tilbage på 30 års karriere som både mode- og reklamefotograf. Ca. 75% af alle reklameoptagelser er produkter under halvanden meter. Nye sko, computere, musikinstrumenter, malervarer, briller, ure, ghettoblastere fristende madoptagelser og meget andet.
På grund af prisen havde jeg mange gange følt, at jeg havde stået med for stor en uddannelse og udført for kedelige optagelser. Gået på kompromis imellem hvad jeg havde af tekniske muligheder og hvad kunden ønskede. Klistret filtre og papstykker på lamperne der brændte eller faldt af under eksponering. Lavet skygger og profiler, hvor effekten udeblev da søgelys og flash alligevel ikke var helt præcise.
Det havde også været nogle pragtfulde år med faglig tillid, sjov og spas. Kreativiteten var nogle gange vildt udflippet og blev alligevel påskønnet af klassiske smagfulde kunder.
Kunder som elskede at være med på studiet og efterfølgende en tur i byen, man kendte hinanden godt i tykt og tyndt. Fulgte med kunden videre på hans nye jobskift.
Halvfemserne ændrede til slut på denne farverige periode. ReklameAD’eres tid blev målt og de var så godt som aldrig mere med på studiet. “Kan du ikke selv lige klare den“ helst til en lavere pris, mens materialeprisen steg opad.
Det digitale kamera blev varslet – til manges store glæde, for jeg havde ofret alt for meget tid til håndtering af polaroids, film og fremkaldelser og følte samtidig at der var nye kreative muligheder forude.
Det digitale udstyr var kostbart for de fleste fotografer som brugte hvad de tjente, og det helt forrykte var at de fleste, på trods af den store udgift, selv skabte en lavere pris på den digitale optagelse – worldwide!
De var så fascinerede, at de oven i hatten tilbød diverse kreative afpudsninger af billedet for at imponere kunden og få ham draget ind i den nye digitale verden – jeg var selv ikke bedre og fik med tiden lært et og andet.
Det digitale kamera vælter også nu ind på amatørmarkedet sammen med forskellige lette billedbehandlingsprogrammer.
I halvfjerdserne og firserne gik arbejdsledige på kurser i teater og musik. Det er nu erstattet af kurser i billedbehandling og grafiske programmer – hvad tydeligt kan ses på de mange undergrundstidskrifter – nogle gange med et godt enkeltstående kreativt resultat. Fotografiet er egentlig også et musisk fag, og er bestemt blevet mere kunstnerisk og tilgængeligt efter computermulighedernes fremkomst.

HOS MARTIN PROFESSIONAL ER DIGITAL FOTO EN GAMMEL NYHED
Martin lamperne var nogle sværvægtere på 60 kilo. De blev kaldt PAL 1200 og kunne via computerstyring udføre næsten alle de funktioner jeg fysisk havde måtte gå, stå og kravle rundt for at udføre og en hel del mere.
De fysiske love omkring lyset afgør at lysintensiteten øges efter aftager med kvadratet på afstanden. Det vil sige at man for at udføre en fornuftig udlysning af et produkt på 1 til 2 meter skulle have en afstand på ca. 3 meter. Herefter skulle der blot placeres lamper således at man kunne udlyse et emne fra alle sider. Alle sider vil også sige lys fra undersiden. Hvilket er et utroligt værktøj til en præcis fritlægning af optagelserne.

VIGTIGE “QUICK-TIME“
Den fremtidige fotograf skal også levere billeder til “quick-time“ og GIF illustrationer på Internet. Her kan flash lys ikke anvendes – hvorfor ikke arbejde med et lys du kan se og arbejde med præcist og under fuld kontrol.
Systemet blev sat op i et smukt rammeformet ophængningssystem på ca. 3 gange 3 meter, men faste monteringer og de elegante motoriserede spejle kunne nemt dirigere lysstrålen derhen hvor det måtte ønskes.
Lamperne var hver på 1200 watt, hvilket i alt afgav 9 kilowatt og en del varme. Overhovedet ikke på motivet, men bagud i rummet. Tyve centimeter fra hvor lyset kom ud fra lampen, var der ingen varme – genialt.
Omkostningerne for de 9 kilowatt i elforbrug i én time svarede til hvad jeg tidligere betalte for én polaroid film til min Hasselblad og hvad kunne jeg ikke udrette af optagelser hér.
Jeg måtte nedskrue min karriere som fotograf, for udviklingen af dette nye produkt krævede omgående en megastor indsats.
Verdenspræmieren forgik på messen Photokina i Köln. Vi kunne lige være på standen med vores udstyr omgivet af mange andre digitale produkter, printere og kameraer…

STOR INTERESSE På ALLE FAGMESSER
Modtagelsen, interessen og kommentarerne var overvældende. Nogle enkelte var chokerede over mulighederne og måtte sidde ned. En ældre velklædt fotograf greb min hånd og sagde rørt med glæde i øjnene: “I got this idea five years ago, and now you have done it!“. Alle nationaliteter var interesserede og vi solgte vores første koncept. Martin Professional bakkede op med internationale sælgere der på mange sprog forklarede om nyskabelsen.
Videre til den vigtige PMA messe i New Orleans. Vores sene tilmelding gjorde at vores stand var dårligt placeret langs en gang på vej til et af toiletterne. Kun ca. 15-20 procent af gæsterne så vores stand, men rygtet løb alligevel og de amerikanske fotografer “just loved it“. Der blev knyttet kontakter til forhandlere og kunder – så næste gang…
Fra USA direkte til Focus messen i England. Jeg havde været lidt negativ hjemmefra og opfattede de engelske fotografer som meget konservative. Jeg havde gennem Reklamefotografforeningens søsterorganisation fundet en engelsk fotograf som var meget skrap til digital fotografi og professionel billedbehandling – en pige – til at demonstrere vores set-up og min lidt negative holdning blev gjort grundigt til skamme. De moderne engelske digitale fotografer er endog særdeles dygtige og kreative. Det tog imod produktet med storm og der blev straks indledt handler allerede på denne messe.
Kunderne i Danmark har interessant nok været den grafiske branche. På få minutter kunne nogle se mulighederne i den nye produktionsform og dette udstyr kan give dem mulighed for at vinde de “tabte“ scannerpenge tilbage.

LIGE Så LET SOM EN FOTOKOPIMASKINE
Hammerschmidt i Århus købte sammen med LightComposer et digitalt bagstykke og har haft en tilbagebetalingstid af investeringen på 6 måneder. “At sætte lys nu er lige så tilgængeligt som på en fotokopimaskine“ sagde Direktør Per Kudsk. “Vi kan fotografere sko nu, og fortsætte på præcis samme måde 14 dage senere“.
Fremtidens (læs: nutidens) fotografering og billedbehandling skal op i tempo og producenten kan ikke vente på inspiration kun i den normale arbejdstid, ellers vil jobbet blive udført af andre villige personer.
Det klassiske fotografiske fag vil ligesom så mange andre brancher blive omstruktureret og der forudsiges internationalt en tilbagegang på 30% af mellemgruppen. Det vil sige mange af de “små“ fotografer som arbejder alene eller med en enkelt assistent. – Men antallet af anvendte billeder vil stige.
For alt for mange fotografer virker udsagnet om at et nyt værktøj arbejder hurtigt som lig med dårligere billeder – hvilket billederne til denne artikel absolut modbeviser.
For arbejdsgiveren er udsagnet om et nyt hurtigere værktøj det samme som bedre fortjeneste. Alt under forudsætning af høj kvalitet og kreativitet.