Topcheferne i to af landets største banker forudser massedød blandt de små, lokale banker. Hvert år må mellem fem og 10 lade livet, og i 2020 vil under halvdelen være tilbage.
De kommende år vil mellem fem og 10 pengeinstitutter årligt være tvunget til at dreje nøglen om eller fusionere. I 2020 vil der kun være mellem 50 og 70 pengeinstitutter tilbage i Danmark mod 130 i dag.
Så barsk lyder profetien fra Karen Frøsig i Sydbank.
Ifølge topchefen vil det især være de mindre pengeinstitutter, som vil komme under pres. Forklaringen er den enkle, at strammere tilsynskrav kombineret med tilbagebetalingen af de statsgaranterede lån vil sparke stolen væk under de små banker.
– Der er banker, der både har optaget hybrid kernekapital og udstedt obligationer. Samtidig kan vi stadig mærke krisen i Danmark, så hvis økonomien ikke vender meget hurtigt, så de igen kommer til at tjene mange penge, så har jeg svært ved at se, hvordan de skal kunne afvikle de her ting, siger Karen Frøsig.
Borsen.dk