Det nye udvalg for corporate governance, erhvervslivets svar på Emma Gad, har været til tandlæge, og her er de skarpeste tænder flået ud. Det er erhvervslivets organisationer, der har trukket hårdt i nogle af anbefalingerne, og derfor kommer formand Steen Scheibye ud med markant mildere anbefalinger, end han og hans udvalg lagde op til i december.
Et bestyrelsesmedlem i børsnoterede virksomheder må gerne sidde i 12 i stedet for 9 år, før medlemmet falder for ”uafhængighedsgrænsen.”
Til gengæld skal virksomhederne have en politik for samfundsansvar – og kommunikere den. En gang om året skal virksomhederne diskutere en kompetenceprofil for bestyrelsen, og den profil skal offentliggøres. Endelig skal det samlede vederlag til ledelsen være et emne for generalforsamlingen.
Børsen side 7.