Kelkoo har spurgt 4.300 internetbrugere fra Danmark, Norge og Sverige, hvem de stoler mest på, når de søger og deler viden om køb af alt fra bøger og rejser til vaskemaskiner på nettet. Ifølge undersøgelsen er danskerne dem, der klart stoler mest på shoppingsites. Og konklusionen er klar. Kun 5 pct. af de adspurgte har ifølge undersøgelsen tillid til bloggere. Dette tal skal ses i forhold til, at hele 70 pct. svarer, at de helst søger information om produkter på sites, der selv sælger varerne eller som henviser til sites, hvor man kan handle.
Mænd og kvinder i Skandinavien er i det hele taget enige om, at bloggere ikke har den store betydning for vores indkøbsvaner. Kun 6 pct. af skandinaverne mener, at bloggere giver gode råd om nethandel. Blandt forbrugere over 15 år er tallet helt nede på 2 pct.. Det er altså primært unge under 15 år, som mener, at bloggerne er værd at lytte til.
– Det, der forbavser mig mest ved undersøgelsen, er den mangel på betydning, vi tillægger bloggere. I medierne bliver der skrevet meget om bloggernes stigende indflydelse og magt, men det viser sig, at den tendens foreløbig ikke er slået igennem, når det handler om at finde varer på nettet, siger Bo Jensen, Direktør for Kelkoo i Danmark.
cwl