EU Kommissionen hædrede fornylig et Blomberg køle-/fryseskab som det mest energibesparende i Europa. Det og mange andre spritnye hvidevareprodukter kan forhandlerne nu selv se på, når Blomberg lægger til kaj i seks danske havne og inviterer landets forhandlere ombord på færgen M/F Ærøsund. Færgen har tidligere sejlet mellem Svendborg og Ærøskøbing og oser af nostalgi fra dengang vi alle sejlede med færge. Færgen ejes i dag af Frank Steen, der også driver sommerrevyen
”Rottefælden” i Svendborg.
– Tidligere har vi præsenteret vores nye produkter på hoteller rundt i landet, men vi syntes, det kunne være en flottere oplevelse for forhandlerne at komme om ikke til søs, så i hvert fald ombord på et rigtigt skib, siger marketingchef for Blomberg, Steen Bielefeldt, der er meget stolt over EU’s energipris, ikke mindst fordi energibesparelse og sikkerhed er nogle af de ting, Blomberg lægger størst vægt på i sine produkter.
Forhandlershowet ligger på Langelinie i København i dag og i morgen. Derefter går turen til Korsør og Odense.