Sunde sexvaner skal leges ind i de unge.
Derfor lancerer PortaPlay og Sex & Samfund mobilspillet ScorFactor, der skal underholde og oplyse målgruppen om emnet.
Via sms’er kan elever invitere venner, bekendte og potentielle kærester til forskellige fiktive aktiviteter.
Aktiviteter der handler om mere bløde emner som at gå en tur eller gå i biografen sammen, og om mere kødlige aktiviteter som at dyrke sex med og uden kondom.
Vælger eleverne det sidste, er der risiko for, at deres figur i spillet får en sexsygdom.
– Vi er glade for, at Sex & Samfund tør prøve nye ideer af i deres kampagne. Mobilen er en ideel platform til denne målgruppe, og ved at lade de unge lege med hinanden på deres præmisser, har vi erfaret at kampagnebudskaberne trænger nemmere igennem den megen støj vi oplever i mediebilledet i dag, siger direktør i PortaPlay, David Ruben Karpantschof, i en pressemeddelelse.
ScorFactor kan downloades ved at sende en SMS til 1231 med teksten ‘scorfactor’ eller på hjemmesiden http://sexfordig.dk/.
I fjor deltog godt 39.000 elever i kampagnen, mens deltagerantallet i år forventes at nå 85.000 elever i 6.-10. klasse.
sd