Dette er en niche-historie. Den henvender sig kun til bureauer, der interesserer sig for Bluetooth-markedsføring – altså anvendelse af trådløs dataoverførsel til eksempelvis mobiltelefoner og pda’er.
Fra i dag og en måned frem kan individer og bureauer, der interesserer sig for denne teknik byde ind med forslag og best practice standarder til Mobile Marketing Association (MMA) i London, hvor man forsøger at konstruere guidelines for mobil markedsføring.
Deadline for dialogen er fastsat til 26. september af MMA, der herefter vil samle alle indkomme forslag og publicere dem til videre diskussion.
Mobile Marketing Association ønsker ikke kun at drøfte fremtidige tekniske løsninger på dataoverførsel, men vil desuden gerne indlede en dialog om, hvorledes man bedst producerer indhold til denne fremtidens kommunikation.
Og MMA vil desuden tage hul på de lovmæssige aspekter ved at anvende Bluetooth og Wi-Fi teknologi.
Interesserede kan læse mere på: www.mmaglobal.com
cwl