I en pressemeddelelse i dag, opfordrer Kvindeligt Selskab til boycut af Cult Shaker.
Debatten om Cult shaker, der på outdoor er flankeret af et par bryster, har vakt et ramaskrig siden kampagnen gik på i sidste uge. Og nu opfordrer Kvindeligt Selskab så til en boykot:
”Pornoens sprog har spredt sig til reklamer, og reklamebureauer og medier rykker konstant grænserne for, hvilke kvindebilleder, det er acceptabelt at fremstille. På reklamesøjler rundt om i byen ser vi i øjeblikket en annonce for Shaker Cult. En kvinde med bar overkrop og en drik mellem sine blottede bryster. Teksten opfordrer betragteren: ”shake it”. Annoncens billedsprog er blufærdighedskrænkende med sine pornografiske undertoner. Kampagnen foregår i det offentligt og man kan altså ikke vælge den fra, heller ikke for sine børn.”
Kvindeligt Selskab opfordrer i pressemeddelelsen alle til at udtrykke sin kritik over for producent, reklamebureauet og forbrugerombudsmanden fordi reklamekampagnen for produktet Shaker Cult, ifølge Kvindeligt Selskab, slår alle rekorder i smagløs og diskriminerende markedsføring. pia