Et godt omdømme spiller en større og støre rolle for virksomheder, som i dag skal kunne agere på et globalt transparent marked.

Den stigende digitalisering og udbredelsen af sociale medier har således skabt en øget bevågenhed på virksomheders gøren og laden, hvor tvivlen kommer de virksomheder tilgode, der har et ordentligt omdømme.

Anderledes slemt kan det til gengæld gå for de virksomheder, som ikke har udvist tilstrækkeligt walk the talk. De risikerer derimod at ende i regulære shitstorme.

Derfor tiltrækker Reputation Institute hvert år stor opmærksomhed, når de offentliggør listen over de 100 virksomheder, som har det bedste omdømme. Og i år er ingen undtagelse.

På listens førsteplads over virksomheder med det bedste omdømme, finder man det tyske bil-brand BMW, som flere sikkert vil betegne som ”højest overraskende”, set i lyset af , at bilproducenten som udgangspunkt befinder sig i en forurenende industri.

Omvendt vidner BMW’s positionering som innovativ og teknologisk forkæmper for mindre forurening at have båret frugt med placeringen som klassens duks, hvor virksomheder som Google og den anden tysk bilproducent Daimler (Mercedes-Benz) befinder sig på de efterfølgende pladser.

Set med danske briller, er der grund til at være stolt over LEGO’s placering som nummer fem, som både er bedre end Apple, der som verdens største virksomhed er på alles læber og Disney, der præcis som den danske legetøjsproducent, har en stor stjerne hos børn og deres forældre.

Eneste øvrige danske islæt, udover Reputation Institute, der som bekendt også er dansk, er Carlsberg, der lige har sneget sig ind listens 94. plads, men langt efter konkurrenter som Heineken, som ligger placeret som nummer 69 på listen. 

Se hele Reputation Institutes liste over virksomheder med bedst omdømme eller se de 10 bedste herunder.

1. BMW

2. Google

3. Daimler

4. Rolex

5. LEGO

6. The Walt Disney Company

7. Canon

8. Æble

9. Sony

10. Intel