Der har næsten ikke været en ugen uden markante nyheder, siden Per Mikael Jensen satte sig i direktør-stolen hos TV2 og satte gang i en stor mængde forandringer.
Bl.a. har Palle Strøm fået titel af programdirektør og er dermed blevet programchef Bo Damgaards chef. Om det er en af bevæggrundene for, at Bo Damgaard nu har valgt at sige sin stilling op for at blive selvstændig inden for mediebranchen, skal være usagt. Spørger man TV2, hænger det dog ikke sådan sammen, og pressemeddelelsen om opsigelsen er fuld af lovord fra begge parter.
I den citeres Bo Damgaard for at sige:
– Efter 13 år som programchef er det min konklusion, at frihed og selvstændighed uden for TV 2 lokker. Jeg spår TV 2 en stor fremtid og er stolt af de resultater, vi har opnået indtil nu
Per Mikael Jensen, siger:
– Der er ingen tvivl om, at Bo Damgaard er en af hovedmændene bag TV 2s succes gennem de sidste mange år. Jeg beklager hans opsigelse, men må respektere, at han vil prøve et liv uden for TV 2.
Palle Strøm siger:
– Jeg er rigtig drønærgerlig over, at det ikke lykkedes mig at overtale Bo til at fortsætte. Jeg havde glædet mig meget til at arbejde sammen med Bo. Han er uden tvivl en af de allerdygtigste tv-folk i landet.
TV 2 og Bo Damgaard arbejder for øjeblikket med forskellige samarbejdsmuligheder i fremtiden, og Bo Damgaard fortsætter frem til årsskiftet som programchef.
TV 2 igangsætter nu arbejdet med at finde en ny programchef. fin