Salget af B&Os produkter er på få år faldet med over én milliard kroner, og det får en lang række B&O-forhandlere til at dreje nøglen om.
Siden 2008 har 147 dedikerede og selvstændige B&O-forhandlere i Europa afbrudt samarbejdet med den tidligere succesfulde danske elektronikproducent, uden at nye forhandlere har erstattet dem. Det viser en optælling foretaget af Berlingske Business.
Dermed er antallet af europæiske B&O-forhandlere reduceret med 25 procent, siden finanskrisen fejede ind over den vestlige verden i sommeren 2008. Værst ser det ud i lande som Spanien og Portugal, hvor antallet af B&O-butikker er halveret.
Berlingske