En af verdens største producenter af læskedrikke, PepsiCo, har indledt et samarbejde med danske B&O’s billigbrand Play.

Samarbejdet kredser – naturligvis i disse snart-VM-tider – om fodbold.

Egentligt er der tale om en reklame for B&O’s hovedtelefon ”Form 2i”, som nu optræder i Pepsis “The Art of Football”-program.

– Det er enormt spændende at være en del af Pepsis ”Live for Now’ Capsule Collection”, lyder det fra Henrik Taudorf Lorensen, Corporate VP for B&O Play, i en pressemeddelelse.

– Det er en kampagne med mange dimensioner, der omfatter kunst, livsstil og sport – elementer, som inspirerer os og passer godt ind i vores måde at arbejde på hos B&O Play, fortsætter han.

Pepsis “Live for Now” Capsule Collection omfatter en lang række produkter på tværs af forskellige kategorier, herunder mode, tøj og accessories, elektronik og skateboards.

Du kan finde flere informationer om Pepsis “Live for Now” Capsule Collection her, og følge med i kommunikationen online her

jml